2 alvorlige typer hovedpine

Alvorlige typer hovedpine

Døjer du ofte med hovedpine? Føles din hovedpine anderledes end den plejer? Oplever du andre symptomer? Kan du ikke slå hovedpinen ned med hovedpinepiller?

Hovedpine kan være et vigtigt og alvorligt symptom på kræft. Derfor skal man lytte til sig selv og sin krop, hvis der er noget, der ikke føles, som det bør.

Vi har samlet nogle af de pointers, som er gode at kende, for hvornår en hovedpine bør give anledning til et lægebesøg.

Vedvarende hovedpine

Hvis du har vedvarende hovedpine, der ikke vil gå væk, skal du lade dig bekymre. Det er i virkeligheden ikke meningen, at hovedet sådan skal gøre ondt, men det vil det alligevel en gang i mellem. Bliver hovedpinen ved og ved og er der ikke nogen kur, der dur, så skal du tage det som et alvorligt symptom. Gå til lægen!

Årsagen til vedvarende hovedpine kan være en hjernesvulst. Det behøver det ikke at være, men det kan det være. En hjernesvulst kan være svær at fjerne, og den kan, afhængigt af hvor den sidder, forårsage permanent og uoprettelig skade. Jo før, den opdages, desto bedre.

Hvis den vedvarende hovedpine er ledsaget af f.eks. synsforstyrrelser, opkastninger, træthed eller andre symptomer, forstærker disse mistanken om, at der kan være noget galt.

Vedvarende hovedpine kan også opstå ved længere tids overforbrug af hovedpinepiller. Det kan være, at du har taget Panodil mere end 14 dage ud af en måned – dette kan give hovedpine i sig selv.

Kontakt din læge, hvis du er i tvivl. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt.

Tilbagevendende hovedpine

Hovedpine i sig selv kan skyldes uhensigtsmæssig livsstil. Energitæt mad, stilstand i forhold til motion, stort indtag af alkohol eller andre stimulanser kan alt sammen give hovedpine i ny og næ. Men tilbagevendende hovedpine, som ikke skyldes søvnmangel, tørst eller sult eller andre årsager, som nemt kan løses med andet end smertestillende, kan skyldes noget andet: Stress.

Hvis din hovedpine er flankeret af tilbagevendende, kortvarige oplevelser af hjertebanken, ”sommerfugle i maven”-fornemmelser, ”løs mave” eller andre problemer med afføring, eller hvis du er kvinde: Udeblivende menstruation eller forstyrrelser i cyklussen, kan det skyldes stress.

Stress kan også forårsage fysiske symptomer som problemer med at sove, både i form af tankemylder, flere opvågninger i løbet af natten og urolig søvn. Stress kan også vise sig ved hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og dårligt humør.

Hvis din hovedpine blot er et af disse symptomer på stress, bør du tale med din læge om problemet. Jo før en stressdiagnose stilles og håndteres, desto bedre er chancerne for at komme hel ud på den anden side. Stress er en alvorlig sygdom, som skal tages seriøst og behandles seriøst.

Almindelige hovedpine

Almindelige typer hovedpine

Der forekommer hovedpiner i tusindvis hver eneste dag herhjemme. På personplan er det normalt at have hovedpine med jævne mellemrum, måske et par gange om måneden. Nogle mennesker døjer ofte med hovedpine, mens andre stort kan tælle deres årlige hovedpiner på én hånd.

Hovedpiner kommer almindeligvis som svar på: Dårlig nattesøvn, dehydrering (glemt at drikke væske nok), sult, forbigående stress, bekymring og ved sygdom som f.eks. influenza eller roskildesyge. Det er alt sammen ganske normalt og bør ikke vække bekymring.

Almindelige hovedpiner kan dog godt være til gene i dagligdagen, og det er helt okay at behandle sin hovedpine med smertestillende, hvis man ikke har mulighed for at behandle de fysiske årsager til hovedpinen, der er. Det bedste er dog at drikke vand, spise eller sove, hvis man har på fornemmelsen, at årsagen til hovedpinen ligger her.