Beskytter du dit hår, når du glatter det?

beskytter-du-dit-haar-naar-du-glatter-det-703x336

Er du en af de mange, der hver dag glatter sit hår? Husker du så at bruge en varmebeskyttende spray? Det er den mest oversete del af at glatte hår – og muligvis også den mest vigtige del.

Når du køber et glattejern eller et hvilket som helst andet varmestylings-apparat, står der næsten altid i manualen, at du bør bruge et varmebeskyttende produkt, før du bruger apparatet. Det er dog de færreste, der husker at gøre dette – måske fordi man ikke lige har en varmebeskyttende spray stående. Det er dog en dårlig idé at begynde at glatte sit hår uden varmebeskyttelse.

Det sker der, når du glatter dit hår

De første par gange du glatter dit hår, kan du nok ikke mærke nogen forskel på håret. Dit hår vil efter nogle glatninger dog begynde at blive mere porøst – altså mere skrøbeligt. Du vil derfor opleve, at dit hår begynder at udtørre, knække og blive mat. Denne effekt bliver kun mere tydelig i takt med at temperaturen på dit glattejern bliver højere.

De fleste glattejern opnår temperaturer på mellem 180 og 230 grader. Denne høje varme, som du kører hen over håret, vil beskadige hårets overflade, hvilket fører til, at fugten i håret hurtigt fordamper. Det betyder, at når du glatter dit hår, så ødelægger du det samtidigt – netop fordi hårets overflade bliver brudt, og håret udtørrer øjeblikkeligt.

Sådan beskytter du dit hår

Du skal bruge en varmebeskyttende spray, når du glatter dit hår. Sprayen virker ved, at den tilfører håret mere fugt, så dit hår bedre kan modstå den udtørring, som det ellers bliver udsat for. Derudover lægger sprayen også en varmebeskyttende hinde på håret.

I varmebeskyttende sprays er nogle af de oftest anvendte ingredienser dimethicone, der er en silikonetype, og hydrolyseret hvedeprotein. Silikonetypen dimethicone har en lav termisk konduktivitet, hvilket betyder, at det isolerer hårstråene godt mod den høje varmepåvirkning – dermed nedsættes fordampningen fra håret.

Hvedeproteinet virker ved at danne en film om håret, som også nedsætter varmeoverførslen. Derudover sørger det for, at varmen fra apparatet bliver fordelt mere jævnt.

Forskning har vist, at selv hvis der kun indgår 1% hvedeprotein i den varmebeskyttende spray, så kan denne ingrediens nedsætte varmebeskadningen af hår med helt op til 10-20%. Blandet med andre ingredienser, der indgår i en varmebeskyttende spray, kan det altså gøre en kæmpe forskel for dit hår.

Sådan bruger du varmebeskyttende spray

beskytter-du-dit-haar-naar-du-glatter-det-tekstbillede

Når du skal glatte eller krølle dit hår, kan du følge denne fremgangsmåde, for at undgå at de høje temperaturer ødelægger dit hår:

  1. Vask dit hår
  2. Tør håret, så det stadig er lidt fugtigt – tør det eventuelt kun med dit håndklæde
  3. Fordel en passende mængde varmebeskyttende spray i dit hår
  4. Føntør dit hår
  5. Style dit hår med glattejern, krøllejern eller den varmestyler, du ønsker at bruge

Ved at følge denne fremgangsmåde sikrer du, at du ikke ødelægger dit hår, selvom du udsætter det for høje temperaturer.

Du kan få mange forskellige varmebeskyttende sprays. Maria Nila har bl.a. lavet en varmebeskyttende spray, der er plejer og genopbygger dine hårstrå. Dette er med til at sikre, at dit hår beholder sin naturlige glans. Derudover indeholder Maria Nilas varmebeskyttende spray UV-beskyttelse, så dit hår heller ikke bliver påvirket af solens stråler – og så er produktet tilmed fri for parabener og er lavet på 100% veganske ingredienser, ligesom alle Maria Nilas andre produkter.