Derfor skal du bruge øjencreme

derfor-skal-du-bruge-oejencreme-703x336

Øjencreme er et af de dyreste produkter inden for personlig pleje. Derfor kan det være fristende at bruge din ansigtscreme i øjenområdet i stedet. Dette er et billigere alternativ til øjencreme, da øjencreme hurtigt kan koste flere hundrede kroner for få ml. Selvom det ikke er det mest optimale at bruge ansigtscreme ved øjnene, så er det trods alt et bedre alternativ end slet ikke at bruge creme.

Hvad gør øjencremen?

Huden i øjenområdet er meget forskellig fra resten af huden i ansigtet. Derfor kræver dette område også en særlig pleje – særligt hvis du vil undgå at få rynker. Huden rundt om øjnene er nemlig meget tyndere end huden i ansigtet, og derfor er det også her, at du vil se de første rynker. Dette kan ikke undgås over tid, men med den rette pleje kan du dog undgå, at rynkerne kommer for tidligt.

Øjencremen har til formål at holde huden omkring øjnene fugtig og dermed sikre, at huden ikke udtørrer. Derfor er øjencreme af en noget federe konsistens end andre cremer, og så indeholder den også langt flere olier end en almindelig ansigtscreme.

Nogle øjencremer har en opstrammende effekt, og bekæmper synligheden af de fine linjer, der er omkring øjnene. Husk dog på, at øjencreme ikke kan fjerne de rynker, du måske allerede har omkring øjnene. Ved at tilføre fugt kan rynkerne dog blive mindre synlige.

Fordele ved at bruge øjencreme

Der er mange fordele ved at bruge en god øjencreme. Som nævnt er en øjencreme god, hvis du vil undgå rynker. Der er dog mange andre fordele.

Nogle øjencremer indeholder en let farve, der fungerer som concealer, og som derfor skjuler de mørke rander under øjnene.

Øjencremer indeholder også beroligende og kølende ingredienser, som letter den opsvulmning, som langt de fleste af os oplever hver morgen.

Bruger du en almindelig creme tæt på dine øjne, kan du opleve, at dine øjne rødmer og bliver irriteret. Dette skyldes, at solfilteret i en almindelig ansigtscreme er hårdere for dine øjne end en øjencreme er. Hvis du oplever, at dine øjne bliver røde og irriterede, kan du med fordel bruge en øjencreme – det vil med stor sandsynlighed mindske eller helt fjerne irritationen.

Pleje af ansigtet

derfor-skal-du-bruge-oejencreme-tekstbillede-400x300

Faktisk ville ansigtet have godt af at blive plejet med en lige så fed creme, som øjencremen er, hvis man ønsker at undgå rynker. Gør du dette opstår der dog et problem: huden bliver fedtet. Når huden bliver fedtet, betyder det, at din hud vil gå i udbrud – og det vil vi jo netop gerne undgå. Selvom resten af huden går i udbrud som følge af en fed creme, så er det de færreste af os, der oplever, at området omkring øjnene går i udbrud. Derfor kan vi tillade os at bruge en federe creme her.

I stedet for at bruge en fed creme til ansigtet og dermed risikere, at huden går i udbrud, så find en ansigtscreme, der passer til din hudtype.

Der er mange producenter af øjencreme; Dermalogica, Biotherm, Clinique er blot eksempler på disse. Find den øjencreme, der passer bedst til dig