Duften af renhed giver flere børn parfumeallergi

Skolestart er for mange danske især piger lig med makeup, deodorant og hårspray.

Men netop de produkter er også med til at give børnene parfumeallergi. En allergi, der rammer ca. 25 % af alle børn med en overvægt til piger og som følger med resten af livet, når først den har sat sig.

Især vores behov for at parfumere almindelige produkter i vores hverdag øger antallet af piger, der får parfumeallergi.

Astma- og Allergiforbundet i Danmark spurgte i fjor 1300 danskere på deres Facebook-side, om tandpasta indeholder parfume eller ej. Over halvdelen svarede nej. Sandheden er dog, at tandpasta, som så mange andre stoffer i vores hverdag også er parfumeret.

Flere mærkninger ønskes af Astma-Allergi Danmark

Netop Astma- og Allergiforbundet ønsker nu flere mærkningsordninger for at sikre, at flere er opmærksomme på, når de køber parfumerede produkter.

I forvejen er især Svanemærket – som et af Danmarks to officielle miljømærkninger udover EU-blomsten – kendt og hjælper forbrugerne til at vælge produkter med mindst mulig kemi og miljøskadelige stoffer i.

Vicedirektør i Astma- og Allergiforbundet Anne Holm Hansen efterlyser i Berlingske klarer mærkater for, hvornår et produkt er parfumeret.

I vesten har vi tradition for at parfumere en lang række produkter, da vi har sat det at være rent sammen med en ren duft. En duft af noget. Det er et problem, da vi går ind og parfumerer fx tandpasta, selvom det ikke gør tandpastaen til et bedre produkt – blot et mere velduftende produkt. Det samme er gældende for en lang række andre produkter i vores hverdag, som dufter godt, men som også er blevet proppet med skadelig kemi.

I realiteten er det alene deodoranter og parfumer, der burde dufte – produkter som hårspray, tandpasta og ansigtscremer dufter også i dag, men lugten burde være neutral, da vi ikke påfører os ansigtscreme for at dufte godt; men for at holde huden fugtig.

Et mærkat, hvor det er angivet om der er anvendt parfume i det faktiske produkt vil gøre det nemmere for forældre samt deres børn at vælge uparfumerede produkter som supplement til det allerede velfungerende Svanemærke.

Indholdsfortegnelse er for svær at læse

Astma- og Allergiforbundet har i en anden undersøgelse fundet frem til, at hver fjerde synes, indholdsfortegnelsen er for svær at læse. Derfor ve de reelt ikke, om du køber parfumerede produkter eller ej. Her vil flere mærkatordninger hjælpe, da det vil gøre det nemt for forbrugeren at skelne mellem de produkter med parfume og de uden. På Netdoktor har du mulighed for at se en liste over stoffer i parfumer, der lige nu er mistænkt for at fremkalde allergier mere end andre. Især ”oak moss”-blandingen i parfumer, der er udvundet af egetræ, er kendt for at fremprovokere allergier hos mange (yngre som ældre) brugere.

Samme undersøgelse viser også, at 57 % af forbrugerne godt kan undvære parfume i deres produkter allerede nu og yderligere 21 % er villige til at overveje det, hvis argumenterne er gode nok.

Parfumeallergi følger en for livet

Når først et dansk barn bliver ramt af parfumeallergi er det permanent. Den følger med hele livet og kan give små udbrud til store eksemreaktioner og vejrtrækningsbesvær, når huden fremover i livet kommer i direkte kontakt med parfume. Det betyder, at deodorant uden på tøjet eller parfumeret hårspray direkte i håret ikke igangsætter en reaktion – det gør til gengæld parfumeret ansigtscreme eller aftershave, du som mand eller kvinde, dreng eller pige, påfører direkte på huden.

Nogle personer er mere genetisk disponeret til at blive ramt af parfumeallergi end andre, men for langt de fleste i befolkningen gælder det, at de ved et mindre dagligt forbrug kan forebygge allergien.

Parfumeallergi behandles på samme vilkår som almindelige allergier – det vil sige piller og cremer, når allergien bryder ud. I modsætning til eksempelvis pollenallergi kan parfumeallergi dog bryde ud ikke alene om foråret, men til hver en tid, hvor huden udsættes direkte for de kemiske duftstoffer i de produkter, vi bruger til hverdag.

Diagnosen stilles

Hvis du har mistænke om, du har udviklet parfumeallergi, bør du tage til din læge. Lægen vil med en ’lappetest’ placere små mængder af parfumestoffer på din hud – ofte mellem 8 og 10 ad gangen. Efter et par timer vil I kunne se under hvilke af lapperne med parfumerede stoffer, at din hud har reageret. Herefter stilles diagnosen om parfumeallergi.

Efter at diagnosen er stillet kan du blive behandlet med cremer, hvis din allergi bryder ud, men behandlingen vil altid være reaktiv. Det er ikke muligt at slippe af med allergien igen. Får du stillet diagnosen parfumeallergi skal du derfor være meget opmærksom på parfumerede produkter i din hverdag og undgå vaskemidler, ansigtscremer, hårsprays, håndsæbe med videre, der indeholder parfume.

Du vil ofte få stillet diagnosen for enkelte parfumerede stoffer. Du kan derfor fortsat købe parfumer og deodoranter, du kan bruge med direkte kontakt på huden uden at de igangsætter en allergisk reaktion. Vær dog opmærksom på, at du senere også kan udvikle en allergisk reaktion overfor disse stoffer. Begrænset brug eller brug uden at deodoranten eller parfumen direkte er i direkte kontakt med huden anbefales derfor til alle.

Antallet af parfumeallergier har i mange år været faldende generelt i befolkningen som følge af et stort forskningsarbejde med at klarlægge, hvilke stoffer der er mere allergifremkaldende end andre. Tallet er dog stigende ved børn og især piger, der bruger makeup og andre kosmetiske produkter uden at være uddannet i, hvad parfumeallergi er og hvordan de med korrekt brug af de rigtige stoffer forhindrer at udvikle allergien.

Aftenshowet på DR1 satte den 17. august 2015 fokus på problemet med, at flere børn udvikler parfumeallergi. Der blev især lagt vægt på forælderens rolle som indkøber af husets fx rengøringsmidler samt formidler af information til barnet, der skal lære om ulemperne og risikoen ved at bruge parfumerede produkter.