Få hjælp til en mere overskuelig og inspirerende indretning

Om boligen kan man sige, at det er en levende organisme, hvis indretningen ændret i takt med egne behov og tidens trend. Det kan virke uoverskueligt, men det behøver det sådan set ikke være.

Det kan for mange af os virke meget uoverskueligt at indrette boligen rigtigt. Her er nogle gode råd og tips til, hvordan du nemt og hurtigt kan indrette boligen bedst muligt. Din bolig skal afspejle din personlighed, men her kan du finde lidt let inspiration til, hvordan du får din bolig til at se ud, ligesom du ser de mange boliger i indretningsmagasinerne.

At samle dine souvenirs

Mange af os danskere slæber hvert år flere souvenirs med hjem fra forskellige rejser. Det er typisk småting, som kommer til at gøre hjemmet rodet. Tricket er at stille alle disse objekter et samlet sted. Det kunne eksempelvis være at stille dem på en bakke, således at det kommer til at fungere som et mindealter. Man kan i den forbindelse sætte små billeder op på væggen oven over for at samle det hele et sted. Det kunne også være, at du har en masse små arvestykker, som du ikke kan nænne at smide ud, men alligevel ikke ved, hvor de skal stå. Disse kan du med fordel også stille her. Denne metode gør det også praktisk med henblik på rengøring og det skaber ro i rummet.

Genbrug gamle gardiner og tekstiler

Gardiner som pudebetræk
Det er ikke altid en nødvendighed at gå ud og investere i nye puder og plaider.

Hvis din bedstemor har nogle gamle gardiner fra 60’erne eller 70’erne, er det en vidunderlig idé at genbruge disse.
Det er netop disse tekstiler og disse mønstrer og farver, som er på mode.
Med en symaskine og lidt kreativitet har du pludselig nogle helt nye puder, som vil pryde dit hjem på en helt ny måde.

Hvis ikke du har en bedstemor, så kan du med fordel henvende dig i din lokale genbrugsforretning, hvor det bugner med disse tekstiler.
Men du skal være hurtig før andre får samme idé som dig.

Bring liv og glæde ind i hjemmet

Minigarden corner
Eksempel på liv og farver indendørs: Et indendørs plantehjørne fra Minigarden pynter

Synes du, at dit hjem ser kedeligt og koldt ud, så er det måske på tide at bringer de grønne planter ind i hjemmet.

Man behøver ikke at have grønne fingre, for at kunne klare denne tjans.

Du kan bare henvende dig i dit lokale plantecenter og bede om planter, som ikke kræver megen pasning. Hertil findes der en kæmpe udvalg.

Jo større planter du bringer ind i hjemmet, jo større skyggespil og jo mere liv vil du bringe i boligen.
Især er planter med krukker af glas særligt moderne, da du her kan se både jorden og rødderne, hvilket giver noget natur i din bolig, som er på mode netop nu.

Leg med farver

For de af os, som har svært ved indretning, kan det være lidt svært at sammensætte farver på kryds og tværs. Derfor er det en god idé, at holde sig til neutrale farver, som jordfarver og sort og hvid. I stedet for at finde farvede møbler, kan man pryde væggene med farvede tapeter i blomstrede mønstrer, som er moderne. Man kan eksempelvis nøjes med en enkelt væg med tapet, for at gøre rummet mere overskueligt og ikke for bombastisk.

bogstav-reolMan kan også investere i store bogstaver, som man kan hænge op på væggen. Nogle bogstaver kan man købe i så store størrelser, at man endda kan anvende dem som hylder, til at stille bøger på. Prøv at pryde væggene i hjemmet med bogstaver i stedet for billeder og se, hvilken livlig effekt dette vil give dit hjem. Bogstaverne behøver ikke danne ord, det kan bare være tilfældige bogstaver, som du synes ser fede ud.