Pinlig medicin kan købes online

diskret snak paa apoteketFindes der noget mere akavet, ubehageligt eller bare grænseoverskridende at hente piller på apoteket? Helt sikkert – men hvad nu hvis det ikke bare er p-pillerne, du skal ned og hente? Forestil dig at hente en klamydiatest, hæmoride creme eller en fortrydelsespille på apoteket?

Selvom apotekspersonalet er faguddannet, er det ikke alle farmaceuter, der forstår at tale dæmpet, når man henter sine lægemidler mod endetarmsbesvar. Det er heller ikke nemt for apotekeren at vide, at det er din svigermor, ekskæreste eller chef, der står to personer længere bag i køen. Hun gør bare sit job, når hun spørger, om du har prøvet at bruge den der hæmoridecreme før, eller om du skal have det forklaret!

Heldigvis lever vi i en tid, hvor der hele tiden sker fremskridt, og ligesom man kan bestille tøj, sko, brugskunst, bøger og meget andet på nettet, så kan man selvfølgelig også købe sin medicin online! Det er nemlig blevet sådan, at et online apotek kan få tilladelse til at bruge Nem ID-systemet og det fælles medicinkort (FMK), hvilket gør det muligt at købe sin receptpligtige medicin på nettet.

Spring køen over og undgå akavede øjeblikke

Selvom det langt fra er hver gang man henter sin medicin, at man overhovedet render ind i nogen, man kender, er det rart at vide, at man slet ikke behøver at løbe risikoen. I stedet kan man sidde i ro og mag ved sin computer, med sin telefon eller tablet og bestille den medicin, man nu har brug for.

baerbar computer med medicin ud af skaermenUd over at springe køen over og undgå akavede øjeblikke ved kassen, slipper man også for at tage forbi apoteket på vej hjem fra arbejde eller skole. For de, der ikke bor tæt på deres apotek, kan det være en betydelig omvej, som kan være svær at finde tid til i en stresset hverdag.

Desuden kan man hos de fleste online apoteker købe meget andet end receptpligtig medicin. Faktisk har mange af dem et udvalg, der tilsvarer mange skønhedsbutikkers, så når man alligevel er i gang med at bestille p-pillerne, kan man også få den der gode fu
gtighedscreme, vitaminpiller, ansigtsmasker eller andre af hverdagens nødvendigheder med i samme omgang.

Ved at sidde i fred og ro, når man bestiller sine apotekervarer, har man mulighed for at få et overblik over udvalget, og man kan tage sig tid til at læse om produkterne enkeltvist, før man beslutter sig for at gøre et køb. Idet der er tale om apotekervarer, kan man også vide sig rimeligt sikker på, at der er tale om en vis kvalitet, hvad angår tilsætningsstoffer, hormonforstyrrende stoffer og parfume.

Kend dit online apotek

Fordi det er så smart at købe de der akavede apotekervarer på nettet, findes der mange klamphugger, der forsøger at kapre en del af markedet. Det betyder, at hvis man ikke ser sig for, risikerer man at blive snydt på den ene eller anden måde.

Der kan både være tale om decideret svindel, hvor man ikke modtager sine varer, får stjålet sine kreditkortoplysninger eller lignende – men der kan også være svindel med kopimedicin, hvilket kan være farligt på en helt anden måde.

For at være sikker på, at du er havnet et fornuftigt sted, kan du altid kigge efter e-mærket og EU-mærket. E-mærket er en mærkningsordning, som webshops kan få, hvis deres kontaktoplysninger er tydelige og betalingsmulighederne sikre. EU-mærket gives til hjemmesider, der er godkendt til at sælge medicin online, og som overholder sit lands lovgivning på området.