Sådan kan du bruge den samme ansigtscreme året rundt

saadan-kan-du-bruge-den-samme-ansigtscreme-aaret-rundt-703x336

Du kender det godt. Du har fundet en ansigtscreme, der passer perfekt til din hudtype. Derfor er det også den, som du gang på gang køber – for der er jo ingen grund til at skifte noget ud, der virker. I bund og grund er det også en god idé, da en creme, der passer til din hudtype, altid vil være den bedste at bruge. Problemet er bare, at din hud skifter behov – derfor kan der være behov for, at du anvender en anden creme om sommeren end om vinteren.

Din huds behov

Selvom det efterhånden er sjældent, at vi i Danmark oplever godt vejr hele sommeren, så skifter din hud behov i forhold til dens behov i vinterhalvåret. Om sommeren oplever vi, at huden får mere sol – og vi ved jo alle, at vi skal bruge solcreme, når vi opholder os i sommersolen. Det er ingen undtagelse for ansigtet.

Om sommeren har dit ansigt derfor et behov for, at blive beskyttet med en højere solfaktor, end de fleste almindelige ansigtscremer kan præstere. Omvendt kan solcremer ikke opfylde det samme behov, som din ansigtscreme kan. Men du vil selvfølgelig gerne beskytte dit ansigt for solens stråler, og samtidig tilfører det fugt, så du undgår en for tidlig ældning af huden samt solskoldninger.

Til at løse problemstillingen kunne du selvfølgelig bare bruge din ansigtscreme først, og derpå lægge et lag solcreme. Dette virker dog ret overdrevet. Så hvad skal du så gøre, hvis du ikke vil gå på kompromis?

Ansigtscreme med solbeskyttelse

saadan-kan-du-bruge-den-samme-ansigtscreme-aaret-rundt-tekstbillede-400x300

Heldigvis har Dermalogica udviklet en produkttype, som kan hjælpe med at løse problemet: Solar Defense Booster. Indtil videre er Dermalogica de eneste, der har udviklet et produkt af denne type.

Solar Defense Booster er et produkt, som du kan blande med din almindelige ansigtscreme. Produktet tilfører hermed din ansigtscreme solfaktor – eller forstærker den solfaktor, som produktet allerede har. Dette betyder, at du på denne måde kan fortsætte med at bruge din ansigtscreme om sommeren – uden at skulle tænke videre over, hvordan du beskytter dit ansigt mod solens UV-stråler.

Du styrer selv blandingsforholdet mellem din ansigtscreme og Solar Defense Booster – afhængigt af, hvor meget beskyttelse du ønsker. Du kan opnå en beskyttelse på op til SPF40. Du kan også påføre Solar Defenst Booster under din ansigtscreme – på denne måde kan du opnå en solbeskyttelse på helt op til SPF50.

Fordelen ved Solar Defense Booster

De åbenlyse fordele er, at det bliver let for dig, at beskytte dit ansigt mod solens stråler, og dermed kan du undgå en tidlig ældning af dit ansigt – og samtidig undgår du solskoldninger i ansigtet. Det bliver også let for dig at købe ansigtscreme hele året – du skal blot fortsætte med at købe den, som du ved virker på din hud.

Derudover er Solar Defense Booster ikke udviklet til et enkelt mærke. Det betyder, at uanset hvilket mærke ansigtscreme du bruger, så fungerer Solar Defense Booster lige så godt, som det gør i Dermalogicas egne cremer. Samtidig er produktet velegnet til alle hudtyper.

Solar Defense Booster indeholder derudover også aktive antioxidanter i form af C- og E-vitaminer. Dette har en udglattende og blødgørende effekt på huden. Produktet er desuden også fri for parabener, så du undgår at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer.