saadan faar du flad mave

Vil du være bikini-klar hele året rundt?

Vil du have den flade bikinimave eller det trænede vaskebræt? I denne artikel kan du læse om, hvordan du, hele året rundt, kan være klar til at tage på stranden i den flotte bikini.

Først og fremmest er det vigtigt, at du ved hvilket resultat du ønsker, og herefter skal du lægge en plan. Du skal lave din egen plan, for din venindes plan er ikke lavet til dig, i det i slet ikke har samme kropsbygning. Ingen er bygget ens og du skal derfor have en plan der passer til din krop.

Der vil komme nogle livsstilsændringer igennem hele processen, og det skal du være klar på, og du skal være fastbesluttet på at det er det du vil. Hvis du går ind i denne proces halvhjertet, vil resultatet være derefter.

Myter omkring den flade mave

faa flad mave saadan herAlle har hørt: ”hvis du skal have flad mave, så skal du bare dyrke konditionstræning og punkttræning” (Træning af det punkt på kroppen du ønsker i form), men sådan funger din krop ikke.

Du har fedtdepoter over hele kroppen, og bliver et af disse punkter formindsket vil kroppen automatisk søge efter fedt i et af de andre depoter. Kroppen lever efter at overleve. Netop på grund af det kan du ikke bare træne et område og ikke resten. Du må heller ikke dræne hele kroppen ved en masse løb.

Du skal træne hele din krop, for at få den perfekte flade eller trænede mave. Mormor arme og flad mave, hænger ikke sammen.

Du må gerne fokuser mere på et område end de andre, men det er vigtigt at du træner alle områder, hvis du vil nå dit endelige mål.

Delmål

Du skal ikke satse for stort, når du laver dine mål. Du kan sagtens have et mål om at tabe dig 15 kg. Men man kommer ikke sovende til det mål, og det kan være meget hårdt. Nogle uger vil vægten falde, mens andre uger vil den stå stille eller stige lidt. Hvis du kun fokuserer på de 15 kg, vil det tage psykisk på dig, og det kan virke uoverskueligt, fordi vægten står stille.

Det du i stedet for skal gøre, for at forløbet bliver motiverende og sjovt er, at sætte dig nogle delmål. Den første uge vil du tabe 1 kg, lykkedes det vil det være en stor sejr, også kan du sætte det op til 2 kg ugen efter. Lykkedes det dig ikke, vil tabet ikke være så stort og du vil have nemmere ved at finjustere din plan til ugen efter.

For at hjælpe dig selv yderligere, kan du lave små belønninger du vil forkæle dig selv med, når du har nået et delmål. Det kunne være i form af en tur til frisøren eller måske shopping. Noget du finder glæde i, og det kan sagtens være ting der ikke koster alverden.

Hvad skal du måle efter?

Når du træner og især hvis du styrketræner, skal du ikke kigge så meget på din vægt. Hvis du har en vægt der ligger på 65 kg, også du har styrketrænet 4 gange den uge og spist sundt, er det ikke sikkert at resultat kan læses ud fra vægten. Når du skal vejes efter de 4 dage, kan vægten måske sige 66 kg og dette er ikke nødvendigvis fordi du har taget på, men nok mere fordi du har forøget din muskelmasse (Større muskelmasse, giver en større forbrænding).

Muskler vejer mere end fedt, så hvis du ikke har en vægt, der adskiller fedt, muskler og vand, så skal du måle på en helt anden måde. I stedet mål i centimeter, som du kan gøre overalt på kroppen. Lav en plan så du for hver uge kan se, hvordan du rykker dig i centimeter.

En anden måde at måle på, er med dit tøj. Læg posetøjet væk og begynd at gå i noget tøj, som sidder lidt mere til på kroppen. På den måde kan du ikke undgå, at mærke når der sker en forskel.

Kost

vaelg den rette kost herSlankekure er en god kickstart, men holder som regel ikke i længden. Drop den og lav i stedet en livstilsændring, for du kan ikke leve resten af dit liv på en slankekur – og du vil opleve at kiloene rasler af, også stopper du på kuren, fordi målet er nået, og pludselig er du tilbage til de gamle vaner, og vupti, så er kiloene på igen.

Du skal i stedet for gøre sund og varieret kost til en del af din hverdag. Behold stadig noget af det usunde, for kroppen har brug for fedt og sukker, det er det den lever af. Hvis der slet ikke er nogle fedtdepoter, begynder den at tage af de stærke depoter, såsom musklerne. Spis oftere, men små måltider. Tag kun 1 gang til aftensmaden, undgå at spise efter kl. 19, og spis kun usundt i weekenden.

Den flade mave

For at få den mave du ønsker dig, så læg en plan.

  • Endelige kg
  • Delmål
  • Kost
  • Træning
  • Ugentlige cm mål og evt. vægt
  • Tøjstil (Hvordan du går klædt, kan også have en påvirkning af hvordan din mave fremstår)

Når du har styr på denne plan, er du et skridt videre mod den mave du ønsker dig, og det bedste af det hele er, at du ikke kun får maven trænet med dette, men hele din krop.

Synes du det er svært at gøre alene, så få en veninde med, men med hver jeres plan. Nogle gange er det nemmere, når man har en træningspartner, men pas på der ikke kommer til at gå for meget hygge i det. For at opnå resultater skal der arbejdes for det, derfor gå helhjertet ind til det.

Så start i dag med at ligge planen og gå så i gang.

God træning.