Den bedste motion i sommerens varme

Sol og varme kan tage gevaldigt på kræfter for alle mennesker og det har især stor betydning for landets motionister, som nu har endnu sværere ved at finde motivationen frem. Sidder du og kan nikke genkendende til dette, så kan du her få tips til, hvordan du kan dyrke den bedste form for motion i denne uudholdelige varme.

Det kan være utroligt fristende bare at smide sig i liggestolen i stedet for at løbe den daglige løberute, når sommerens varme virkeligt bager igennem, som den gør netop nu. Men der bør ikke være nogen undtagelse for motion, da der stadig er en enestående mulighed, som du bør gribe.

Den modbydelige varme får sveden frem på panden

Selv hvis du ikke dyrker motion, kan selv den mindste solstråle i disse dage få sveden frem på panden. Det kan endda være, at du synes, at det er hårdt bare at spise. Sådan har de fleste danskere det i sådan en varme, som brager ned over os netop nu.

Trods den næsten uudholdelige varme, er det stadig vigtigt at holde motivationen oppe og dyrke den daglige eller ugentlige motion, som man plejer. Sommervarmen bør ikke være en stopper for dig, som gerne vil holde dig i god form.

Der findes utroligt mange sommeraktiviteter, som kan holde din fysiske form ved lige. Det er bare ikke alle danskere, der er lige opfindesomme og til dette har vi da et par tips vi gerne vil dele.

Sport for vandhunde

Hvis du gerne vil forbrænde maksimalt, så er det vandet, du skal søge. Det kan både være i havet, i en sø eller en å. Der er altså ingen begrænsninger, man må tage, hvad man kan finde.

Den første mulighed for dig, som dyrker let motion er en tur i kano eller kajak. Det kan også være, du er ejer af en robåd, eller kender en, der gør. Sommervarmen byder på rigtig mange hyggelige stunder ved vandet, så hvorfor ikke tage en tur på vandet og sejle lidt rundt. De fleste mennesker tror sikkert, at det er en leg at ro. Det er selvfølgelig afhængigt af vindstyrken og bølgernes højde, men uanset hvad, så kan det være hårdt for en nybegynder. Ved denne form for motion træner du både dine arme, mave, ryg og ben.

Den anden mulighed er, at løbe en tur i vandet. Ja du læste rigtigt – hvis temperaturen er for høj til at løbe på land, hvorfor så ikke benytte sig af faciliteterne i vandet. Vandet vil sørge for, at holde kroppen nedkølet, trods du tonser derud af og forbrænder mange kalorier.

Sport til lands

Hvis ikke du er så meget til vandfaciliteterne, findes der stadig mange aktiviteter, som er knap så hårde ved kroppen på en varm sommerdag. Herunder kan man blandt andet medbringe en frisbee på en skovtur. Selvom det ikke virker som en særlig hård form for motion, så skal vi huske på, at i det at vi hopper, bruger vi både musklerne i ben, arme og mave.

Nogle andre aktiviteter du kunne benytte dig af på land, er sportsgrene som badminton og tennis. Begge disse to sportsgrene er perfekte om sommeren. Prøv og se om du kan finde en bane i nærheden af, hvor du bor og du end er på ferie derhjemme eller i udlandet.

Det vigtigste råd

husk-at-drikke-vand-i-varmenUanset hvilken sport du vælger at dyrker, så er det vigtigt at huske vandflasken.

Når solen bager på vores krop, sveder vi konstant.

Det sker både mens vi dyrker motion, mens vi går rundt og mens vi sidder stille.

Det er altid vigtigt at drikke rigeligt med vand, ja det er nærmest umuligt at drikke for meget.

Sørg derfor altid for, at have et par ekstra flasker med, så du ikke løber tør.