Det bør du absolut holde dig fra, når du bekæmper lus – her er den rette kur

Lus i Danmark er desværre en stor normalitet i de fleste hjem. Selvom lus ikke går efter nogen bestemt blodtype, ses der en stor stigning i Danmark i forhold til resten af Skandinavien. Men hvordan er det nu lige, at vi kommer af med dette utøj igen og findes der bedre midler end andre?

Husholdningssprit, petroleum, sabadilleeddike, kvassiantinktur, vulkansk aske, teatree-olie, rosmarinolie og loppemidler til hund og kat er nogle af de skrappeste anvendte midler i Danmark, som nu rygtes at være den eneste løsning. Det er dog langt fra den rigtige.

Netop nu raser en sag over de danske medier, med en mor, som har givet sine børn en hårdfør hundekur mod lopper. Det skulle efter sigende virke, fortæller den frustrerede mor. Men er det mon sundt at anvende loppekur, som er beregnet til hunde på mennesker?

Frustrationen raser over Danmark

Janni Hemdorff fra Glostrup er ikke ene om, at være frustreret. Det hænder nemlig således, at Danmark er ved at blive bombarderet med det irriterende utøj – nemlig lus. Janni Hemdorff er blot en af de meget frustrerede mødre, som tog sagen i egen hånd og fandt et middel der rent faktisk virkede for hende og hendes familie.

Hun havde efter konstant kæmning og gentagne hårvaske med apotekets og Matas’ lusemidler været nær ved en opgivelse. Pludselig en dag faldt hun over en artikel på Google omkring lusebekæmpelse. Her opdagede hun, at loppeshampoo til hunde var et meget debatteret emne og efter sigende skulle virke 100 % til også at dræbe lus på mennesker. Hun tog derfor midlet i brug og fandt lykken den vej igennem, trods hun godt vidste, at det absolut ikke kunne være sundt for sine børn.

Den rene gift

Det frarådes bestemt at anvende midler til dyr på mennesker og det er der flere årsager til. Den største årsag er, at mennesker har en langt mere sart hud end hunde og dyr i det hele taget har. Frontline, som var det anvendte middel i denne omgang, er det rene gift og det er det som sådan også for dyr.

Hunde- og kattemidler er bestemt ikke testet på børn og er slet heller ikke beregnet til brug hertil. Man bør altså ikke eksperimentere sig frem til midler som disse. At Janni Hemdorff fandt lykken af den vej, var helt forkert.

I stedet bør man kun bruge produkter, som er beregnet til lus. Det er nemlig produkter, som er testet med hensyn til sikkerhed og effektivitet på lus.

Man kan ved at anvende produkter som disse risikere allergiske reaktioner eller andre former for bivirkninger, som i værste tilfælde kan vare ved resten af livet. Eksperterne anbefaler derfor resten af den danske befolkning om at holde sig langt fra denne løsning.

fransk-bulldogDerfor er loppemidler til dyr farlige for mennesker

Desværre har historien om Janni Hemdorff nok fået mange andre frustrerede mødre til at gribe til samme løsning. Eksperterne understreger dog, at langt de fleste nok vil fortryde det i sidste ende, da det kan have fatale følgere.

Indholdsstoffet i Frontline er et pesticid, som kaldes fipronil. US Environmental Protection Agency klassificerer faktisk fipronil, som et direkte kræftfremkaldende stof. Dette skyldes, at eksponering for fipronil forårsager benigne og maligne tumorer i skjoldbruskkirtlen på forsøgsdyr. Det er netop grunden til, at eksperterne advarer kraftigt mod brugen på mennesker og især på børn.

Den sunde og rigtige løsning

Der findes rigtig mange produkter på markedet, som er de rigtige løsninger. Her er der tale om produkter, som er produceret og testet til mennesker og derfor godkendt til at anvende på børn.

Selvom midlerne er testet og beregnet til mennesker, er det stadig vigtigt, at man overholder anvisningerne og bruger den tid, det tager at kæmme håret.

Når man først har på plads, hvilket produkt man skal anvende og hvilke produkter man absolut bør holde sig fra, så er det næste punkt kæmningen. Det er nemlig her, alt for mange danskere ofte går galt i byen.

Kæmning er en meget effektiv og billig metode til at fjerne lus med. Man skal både som forældre og barn var indstillet på, at denne del af aflusningen er meget tidskrævende. Det handler nemlig om, at være meget grundig for at kunne komme lusende til livs.

Sådan fjerner du dine lus

Først er det vigtigt at investere i et produkt, som er sundt og ikke skadeligt for hovedbunden eller resten af kroppen. Hvis du er i tvivl, så kan du med fordel spørge til råds på dit lokale apotek. Der udover skal du investere i en god og solid tættekam, som ikke knækker med det samme. Du finder og flere godkendte produkter til lusebehandling på apoteket. Til sidst skal du finde din sunde tålmodighed frem.

  • Vask først håret i luseshampoo efter brusanvisningen på produktet. Det er meget vigtigt, at du overholder ventetiden.
  • Sørg du for at håret er nemt at redde igennem, inden du sætter tættekammen i. Det kan være en god idé, at redde håret igennem med en almindelig børste først.
  • Når du reder håret igennem, så sørg for at rede det fra hovedbund til hårspids. Efter hvert eneste tag, bør du rengøre kammen med eksempelvis køkkenrulle eller banke den af på et hvidt underlag. På den måde har du selv mulighed for, at se om der kommer lus med ud i udredningen. Helt ny udklækkede lus kan være svære at fange med en tættekam. Derfor anbefales det, at man kæmmer hver anden dag i omkring 14 dage. På den måde er man sikker på, at de ikke kommer igen.
  • Når du har godt tav i kæmningen og den lægelige behandling med forskellige produkter, så skal du til dine ejendele. Har du eksempelvis tænkt over, at der kan sidde luse-æg i din hårbørste eller på dine elastikker?
  • Frys kamme, børster, elastikker, huer, hovedpuder og andre hovedbeklædninger ned i 48 timer. Det bør ikke være nødvendigt med yderligere behandlinger.

Væk med de dumme lus

Det er vigtigt, at man tager hånd om problemet, så snart man opdager det. Lus er et skadedyr, som spredes utroligt hurtigt og det kræver megen tålmodighed at komme af med dem igen. Det kan dog sagtens lade sig gøre med de rette midler og man bør derfor ikke gribe loppemidler eller andre former for farlige stoffer til bekæmpelse heraf.

Hvis man alligevel har problemer med at komme af med lus, så er det en god idé, at søge en læge og få hjælp den ved igennem.