Få styr på de sidste hudplejeprodukter

Ung glad kvinde påfører creme i ansigtetDe fleste af os er gode til at passe på vores hud. Vi er opmærksomme på vores hudtype, og bruger den rette ansigtscreme, rens og scrub. Der er dog andre produkttyper, som virkelig kan gøre en forskel for vores hud. Der er dog mange, der ikke benytter sig af det, da de er i tvivl om, hvad formålet med dem egentlig er. Mange har hørt om toner og serum, men har endnu ikke helt stiftet bekendtskab med dem. I denne artikel får du derfor et indblik i, hvad meningen er med toner og serum, og hvorfor man bør bruge det.

Toner/Tonic

Der findes mange forskellige bud på, hvad forskellen på toner og tonic er. Den mest traditionelle holdning går på, at den ene variant har afrensende egenskaber, porre-sammentrækkende egenskaber eller pH-udlignende egenskaber. Selvom det er den traditionelle holdning, er selv producenterne i dag blevet så forvirrede over hvad, der er hvad, at tonic og toner indgår i en og samme produkttype.

En toner/tonic egenskaber er at:

  • Forberede huden på hudplejen
  • Afbalancere pH-værdien
  • Give huden fugt
  • Reducere talg-produktionen
  • Virke beroligende

Toner/tonic påføres efter renseproduktet og før den øvrige hudpleje. Når huden er renset, er den klar til toner, som gør huden klar til de næste produkter. Det er vigtigt for virkningen, at hudpleje udføres i den korrekte rækkefølge. Den primære grund til at benytte sig af toner/tonic er, at det giver hudplejen de bedst mulige arbejdsvilkår.

Toner/tonic gør derudover også huden en smule fugtig, hvilket også har en god effekt. Hudplejen der påføres efterfølgende er nemlig lettere at fordele, når huden er fugtig. Når cremen er nem at fordele, benytter man som regel mindre creme. Ofte bruger man nemlig mere creme end nødvendigt, hvis huden er tør, når det påføres. Når man bruger mindre creme holder det typisk længere, hvilket også gør det til en økonomisk fordel at benytte toner, som er et forholdsvis billigt produkt.

serumSerum/Booster

Serum og booster er den samme produkttype. Det er dog forskelligt fra producent til producent, hvad produktet bliver kaldt.

Hvis man benytter ansigtscreme og andet hudpleje fra Dermalogica, er det en fordel også at investere i en serum/booster fra samme producent. Dette skyldes at serummen/boosteren indeholder de samme aktive stoffer som ansigtscremen – dog i højere koncentrationer. En serum/booster påføres efter renseprodukter og toner/tonic, men inden man påfører sin ansigtscreme.

En serum kan både benyttes, hvis man er plaget af generel tørhed, eller døjer med andre hudproblemer generelt i hele ansigtet. Det behøver dog ikke være en samlet indsats. En serum kan også være behjælpelig på specifikke problemområder som eksempelvis akne eller tørhed i et bestemt område.

En serum/booster er ofte i en højere prisklasse end ansigtscremer og andet hudpleje, da den har et højt indhold af aktive ingredienser. En serum/booster kan altså være en god hjælp, hvis man er plaget af specifikke problemer på bestemte steder. Hvis huden er helt normal eller blot en anelse tør, vil en ansigtscreme ofte være nok til at sikre en forsat sund hud. Der er altså ingen grund til at investere i en serum/booster, hvis man ikke er meget plaget af akne, rynker, fedtet hud eller tørhed.