Giv dit modetøj i din garderobe en længere levetid

Moden skifter løbende efter hver sæson og det kan derfor være meget dyrt at følge de forskellige tendenser gennem hele året. Hvis man er rigtig modeelsker, kan det faktisk koste rigtig mange penge, men hvis man virkelig ønsker at passe på sit tøj i garderoben, så er der her nogle gode råd, som du kan tage med dig.

At vaske tøj og give det kærlighed er meget forskelligt, alt efter hvilket slags tekstil det er lavet af. Moden byder løbende på en helt masse forskellige tekstiler og det er da muligt, at genbruge diverse stykker tøj igennem flere sæsoner. Det kræver dog, at du ved præcis, hvilken slags kærlighed du skal anvende eksempelvis, når tøjet skal vaskes.

Silke

Silke er et helt unikt tekstil, som findes i den lidt mere dyre prisklasse. Når du først har investeret i et stykke tøj i den klasse, så ønsker du også at passe rigtig godt på det. Men hvordan er det nu lige, at man skal give dette stykke tøj kærlighed?

Det er vigtigt med silke, at man er særligt påpasselig med vaskeanvisninger. Det er derfor altid en god idé, at kigge godt på mærket, som sidder på tøjet. Hvis man af en eller anden grund har klippet det af og nu er i tvivl, er det altid en mulighed at vaske det i hånden. Når du vasker silke i hånden, skal det gøres i koldt vand. Nogle vaskemaskiner har helt særlige programmer til silke og her skal man anvende en vaskepose, for ikke at ødelægge tekstilet.

Hvis tøjet er plettet kan man mange gange være heldig, at kunne fjerne pletter med eddike i stedet for at bruge den almindelige kemiske pletfjerner.

Når du har vasket tøjet og det er fri for pletter og andet eventuelt snavs, så skal du sørger for, at stryge det, mens det stadig er lidt fugtigt. Herved skåner du dit tøj bedst muligt og risikerer ikke, at ødelægge de små fibre.

Cashmere

Der findes mange former for uld og Cashmere er en af de dyreste herunder. Det er en helt fin type uld, som du skal være særlig påpasselig med. Den er kun egnet til at vaske i hånden og dette bør du ligeledes gøre i koldt vand. Til at vaske tøj som er fremstillet af Cashmere uld, skal du bruge noget vaskepulver, som er særligt produceret til denne type uld. Det går mange gange under navnet Cashmerevaskepulver. Hvis ikke det er muligt at finde det i butikkerne, kan du forsøge dig med almindelig babyshampoo og kun lade det ligge i blød i 10 min.

Herefter skal du presse det overskydende vand ud af tøjet, ved at rulle det ind i et håndklæde og på den måde tørre det fladt.

Der findes et helt særligt råd til at holde utøj-skab som møl væk fra denne type tøj. Det er ved at hænge en lille pose med rosmarin ind i det skab, hvor du opbevarer det. Der findes mange kemiske alternativer, men når man har at gøre med et tekstil i så dyr en klasse, så er det bedst, at holde det så neutralt og økologisk som overhovedet muligt.

Uld

Det største problem når man vasker uld er at det ofte krymper. Det gør det ofte, hvis det er blevet udsat for alt for høje temperature i en vaskemaskine. Derfor er det altid en god idé, her at holde sig til vaskeanvisningerne. Hvis man er i tvivl om, hvor høje grader det kan tåle, så vask det for en sikkerhedsskyld i hånden i lunken vand. Nogle vaskemaskiner har særlige programmer, som ofte hedder ”uldprogram”. Det kan du trygt stole på og anvende til vask af disse.

Når dit tøj skal tørres, så er det en god idé, at sørge for at det tørre fladt. Det kan du gøre ved, at lægge det på en håndklæde. Herved sørger du for, at det beholder den form, som du købte det i. Uld er meget sensitivt og kræver rigtig meget kærlighed.

Hvis du har oplevet at der er kommet en helt masse fnug på din strikbluse eller trøje, så kan de nemt fjernes, ved lidt hjælp fra en stiv børste. Den skal du stryge over din bluse eller trøje og derved vil den kunne fjerne alle de irriterende fnug, som får den til at se gammel og forvasket ud.

Denim

De fleste jeans er lavet i et tekstil, der hedder denim. Det er det tekstil, vi kender som cowboysstof. Nogle jakker er også lavet i dette tekstil og for dem gælder samme kærlighedsproces.

En god tommelfingerregel lyder, at du kun skal smide tøj, der er lavet i dette tekstil til vask, når det er højest nødvendigt. I stedet for altid at smide det til vask, kan man i stedet opfriske duften med en duftspray og på den måde få dem til at synes og lugte nyvaskede.

Når de skal vasket skal du altid vende dem på vrangen, for at mindske slitagen på det ydre udseende. Vask altid tøj af dette tekstil i vaskemiddel uden blegemiddel. Blegemiddel kan nemlig tage nemt fat og få dem til at syne langt mere gamle og brugte, end de egentlig er.

Tip til fornyelse i garderoben

Har du noget tøj du er blevet lidt træt af. Det kan være farven er kedelig eller ser forvasket ud, så kan du nemt og enkelt give det en ny farve. Mange mennesker smider alt for hurtigt deres tøj ud, da farven måske er gået af mode. Prøv at forsøge dig med at farve tøjet om, så det får præcis den farve, du bedst kan lide. Det kan være du har en T-shirt i en lys nuance, som du kan prøve farven af på først.

Det kan være en langt mere billig investering, end at gå ud og købe nye stykker tøj til din garderobe. Det handler om genbrug og det er netop noget, som er højest moderne lige nu.