Hvad er bedst? Fordele og ulemper ved badekar og bruser

Står du overfor at skulle renovere dit badeværelse, kan der måske opstå spørgsmålet om, hvorvidt du skal have et badekar eller en bruseniche. For selvom det ville være ren luksus at have begge dele, er det ikke sikkert der er økonomi eller plads til dem begge.

Så hvad er så bedst at vælge? Nedenfor har vi samlet en række fordele og ulemper ved både bruser og badekar, så du kan træffe den bedste beslutning.

Badekar

Ulemper

Et badekar fylder for det meste en hel del mere end en bruseniche. Derfor kræver det også et stort badeværelse med god plads, hvis du gerne vil installere sådan et. Samtidig så bruger et badekar ofte en hel del mere vand end de fleste brusere, og derfor kan det godt gå hen og blive lidt dyrere for familien, hvis I jævnligt fylder badekarret op.

Fordele

Den største fordel er nok, at du har mulighed for at tage et afslappende karbad efter en lang arbejdsdag. Et dejligt varmt og langt karbad kan gøre underværker for selv den mest stressede, og er derfor en dejlig luksus i hverdagen.

Et badekar kan desuden være ideelt til dig med små børn. Her kan børnene rigtig få lov at pjaske rundt, og du har samtidig mulighed for at være i badet samtidig med børnene.

Bruser/bruseniche

Fordele

Er pladsen trang på dit badeværelse, giver det måske sig selv ift. valget mellem bruser eller badekar. En bruser og tilhørende bruseniche fylder ikke ret meget sammenlignet med et badekar, og kan derfor være en ideel løsning, hvis der er småt med plads.

Modsat badekarret er en bruser langt mere vandbesparende, og er derfor ikke nær så dyrt. Hvis du skal fylde et badekar op, kræver det mellem 150 og 250 l. vand, alt efter, hvor stort du har købt badekarret. Et brusebad bruger ca. 50 l. vand i gennemsnit.

Har du travlt om morgenen kan et brusebad også være en god løsning. Et brusebad vil selvfølgelig tage meget kortere tid end et bad i badekar, og derfor kan en bruser være en god idé.

Ulemper

En af ulemperne ved en bruser er bl.a., at du ikke har mulighed for at tage et afslappende bad på samme måde som med et karbad. Derudover kan det være en smule træls at have børnene med ind under bruseren, hvor de nemt kan få vand i øjnene fra bruseren.

Tag en professionel med på råd

Det kan være rigtig svært at vælge mellem bruser og badekar. Der er nemlig både fordele og ulemper ved begge dele, og i sidste ende handler det om, hvad der giver mest mening for din familie. Både ift. plads og økonomi.
Hvis du ikke ved, hvad der er bedst at vælge, kan du også undersøge, om du kan kombinere både bruser og badekar. Nogle vælger at have en bruser oveni badekarret, så du kan tage brusebad i karret, mens andre vælger at have en bruser ved siden af badekarret.

Uanset hvad du vælger, vil det altid være en god idé at tage en snak med en professionel VVS. Hos Byens VVS har de mange års erfaring i renovering af badeværelser, og kan derfor rådgive dig bedst muligt ift. din situation.