Lær at elske og bliv dus med din krop

Det er de færreste kvinder, som rent faktisk elsker sig selv. At blive dus med egen krop er noget af det vigtigste for, at en kvinde kan blive tilfreds med sig selv.

Mange danske kvinder går dagligt rundt og fortæller sig selv, at de ikke er tilfredse med, hvordan de ser ud. Der findes faktisk flere måder, hvorpå det er muligt, at blive bedre til, at elske sig selv. Her er en god grundlæggende guide til, hvordan du kan komme til, at holde mere af dig selv og den måde du ser ud på.

Betragt dig selv som skøn

De fleste kvinder kan nikke genkendende til, at de er mest glade for deres ansigt, men hvad er grunden egentlig til dette? Det er faktisk så simpelt, at det er den kropsdel, som vi betragter mest til dagligt. Det betyder også, at vi på samme måde, kan blive bedre til at elske andre kropsdele på os selv.

Det eneste vi behøver gøre, er at tilbringe mere tid med os selv, kigge på og selv, betragte og nyde den vi er i helhed. I bund og grund handler det om, at lære kroppen at kende til punkt og prikke. Betragt din nøgne krop i spejlet og gør det regelmæssigt, så du på den måde kan blive dus med, hvad du ser. Hvis ikke du kan holde ud at kigge på den i helhed, så gør det i små bidder.

Motion

Det er en god idé, at dyrke motion, for at lære din krop bedre at kende. Det er her vigtigt, at du ikke dyrker motion, fordi du vil tabe dig, men fordi du vil mærke, hvordan din krop reagerer på de forskellige bevægelser. Motion gør kroppen stærkere og samtidig vil du opleve en glæde ved, at gøre noget godt for din krop, fordi du kan mærke, at du bliver i bedre humør af det.

Hvis du har svært ved at komme i gang med motionen, kan du forsøge, at motivere dig selv ved at fortælle dig selv, hvad det gør for din selvtilfredshed, at dyrke motion.

Lyt til din krop og dens behov

For at du kan fuldende din kærlighed til din krop, er det vigtigt, at du opfylder dens ønsker og behov. Det betyder, at du skal sove, når du er træt, spise når du er sulten og stoppe med at spise når du er mæt.

Det er alle sammen ting, som er vigtige for, at din krop kan fungere optimalt. Alt er tilladt også slik, selvom du gerne vil lidt ned i vægt. Tænk på det som en belønning efter en god gang motion og glæd dig over, at du kan give dig selv belønninger, for ting du gør for dig selv.

Pas dig selv, som du ville passe andre

Grundlæggende kan man sige, at kvinder i dag ikke er gode til, at passe på sig selv, som de måske burde. Man bør passe på sig selv, som man ville passe på andre. Hvis man har det dårligt med sig selv og sin krop, så er det i højeste grad på tide, at gøre noget ved det.

Det tager ikke et par uger at få det bedre med sig selv. Det kan tage helt op til flere år afhængigt af, hvor meget tid du bruger på det.