Prisen er ikke altid en indikator for kvalitet i cremer – se fx HTH

Pris og kvalitet haenger ikke altid sammen

For mange mennesker burde det være sådan, at jo dyrere noget er, des bedre burde kvaliteten også være. I nogle tilfælde gælder den tommelfingerregel også, men der er også tilfælde, hvor man ikke kan regne med denne sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Man kan se det flere steder, og eksempelvis inden for medicinalindustrien ser man substitution, når man er på apoteket. Det betyder, at apoteket skal tilbyde dig det billigste alternativ, hvis det vurderes at være lige så godt, som det lægen har udskrevet.

Her vil man oftest kigge på de aktive stoffer, der er i medicinen, og hvis den er i samme dosis i et billigere alternativ, får man tilbudt det.

Der er dog også andre områder, hvor pris og kvalitet ikke har den sammenhæng, de måske burde. Det er også derfor, man kan se så mange tests af forskellige ting rundt om på nettet og i forskellige medier.

HTH bedst og billigst i test

Et eksempel på sådan en test er en, som Jyllands-Posten har taget til sig. Testen er egentlig svensk, men de testede produkter – bodylotions fra forskellige mærker – kan også købes i Danmark.

Her vinder HTH testen som den bedste, men hvad der er nok så interessant i forbindelse med denne artikel, så er den også testens billigste. HTH-lotionen vinder på flere parametre, hvoraf nogle er subjektive i forhold til testpersonerne.

Der vil altid være et subjektivt element i denne form for test, men HTH’s produkt vandt både på grund af den fugt, cremen tilførte kroppen, men også fordi HTH var let at smøre ud med en behagelig konsistens.

I den mere objektive del af testen kan man også se, at selvom HTH stillede med det billigste produkt, var det faktisk også produktet med færrest aktive ingredienser og vigtigere end det færrest problematiske kemiske stoffer.

Kig efter kemien med smart app

Kemiapp

Man skal altid være påpasselig med, hvad man putter i og på sin krop, og det gælder naturligvis også i forhold til cremer og lotions. Det kan bare være svært at huske, hvad alle de latinske betegnelser betyder, og hvad forskellige E-numre dækker over.

Derfor har Forbrugerrådet TÆNK lavet en app, som kan hjælpe dig med at oversætte de til tider komplicerede indholdsfortegnelser til noget, man kan forstå. Appen hedder Kemiluppen og kan downloades til både iOS og Android.

Appen fungerer ved, at man tager et billede af produktet med sin smartphone, og hvis produktet ligger i databasen over vurderede produkter, får man en vurdering af kemien i det. Forbrugerrådet vurderer nemlig produkterne og opdaterer deres database, derfor kan man også sende produkter ind, man gerne vil have vurderet.

I tvivl? Brug nettet og læs dig klogere

Man kan altid komme i tvivl om et produkt, og derfor er det godt, vi har internettet. Her kan man nemlig finde en masse information om alt muligt, og det inkluderer naturligvis også cremer og lotions.

Hvis man har nogle kilder, man stoler på, kan man støtte sig til dem, ellers bør man undersøge flere steder, inden man tager en beslutning. Måske vandt HTH denne test, men andre steder kan det være en anden vinder, man er kommet frem til.

Som nævnt tidligere, er der i forbindelse med tests oftest en subjektiv vinkel og vurdering, man skal tage højde for, på den anden side er det mere relaterbart end helt objektive tal og undersøgelser.