Hvad sker der egentlig, når man får strålebehandling?

hvad-sker-der-egentlig-naar-man-faar-straalebehandling-tekstbillede

Da TV2 igen i år afholdt det store show Knæk Cancer d. 29. oktober om aftenen, slog indsamlingen endnu en gang rekord. Denne gang er det lykkedes private og virksomheder at indsamle og donere i alt 163.140.992 kr. til Kræftens Bekæmpelse. Showets store succes kommer os alle sammen til gavn, idet rigtig mange af os er berørte af kræft på en eller anden måde.

I lyset af det store fokus, der har været på kræft i ugerne op til showet og ikke mindst lige bagefter, er det naturligt, at mange af os gør os nogle tanker om, hvad det egentlig indebærer at være kræftsyg. Derfor har vi valgt at kigge nærmere på, hvad der sker, når man er under strålebehandling.

Når man bliver diagnosticeret med kræft

Fra man beslutter sig for at gå til lægen, fordi man oplever nogle symptomer, der gør en utryg eller decideret syg, til man kommer i behandling kan der gå både kort og lang tid, afhængigt af, hvor alvorlig mistanken er.

Kræft er en ekstremt bred betegnelse, som dækker over en lang række kræftformer, som har det til fælles, at der sker ondsindede mutationer i de celler, der er ramt. Det kan være alt fra modermærkekræft til kræft i leveren, og ligesom der findes utallige kræftformer, findes der også ligeså mange forskellige sygdomsforløb, som der findes patienter.

Det er derfor ikke nemt at give noget entydigt billede af, hvordan forløbet er, fra man bliver diagnosticeret. For nogle ender forløbet lykkeligt, og for et ulykkeligt antal ender sygdomsforløbet fatalt. Om man overlever sin kræftsygdom afhænger af forskellige faktorer, blandt andet:

  • Den generelle helbredstilstand
  • Ens alder
  • Hvor fremskreden sygdommen er, når den opdages
  • Kroppens reaktion på behandlingen

Det er desværre ikke alle, der reagerer ens på kræftbehandling, og derfor er det også svært for forskerne at finde kuren mod kræft. Vi bliver dog ved med at samle ressourcer ind til forskning i kræft, forebyggelse og helbredelse, for kræft berører os alle og derfor har vi alle et ønske om at finde løsningen.

Bivirkninger ved behandling med stråler

hvad-sker-der-egentlig-naar-man-faar-straalebehandling-tekstbillede

De behandlingsformer, man hører mest om, og som er tydeligst associeret med kræftsygdommen, er strålebehandling og kemoterapi. Begge dele er hårde behandlingsformer, og ulempen ved dem er, at de ikke kun slår kræftcellerne ihjel, men også er skadelige for alt det, der ligger rundt omkring. Det vil sige alt væv, muskler og andet, der er i det område, som behandlingen er rettet imod. Derfor vil man, i en eller anden grad, der afhænger af, hvor aggressivt, man behandler, få bivirkninger.

De mest almindelige bivirkninger ved strålebehandling er:

  • Træthed
  • Hudreaktion
  • Nedsat appetit
  • Hårtab

Træthed

Det er ikke usædvanligt, at man er træt og føler sig udmattet i forbindelse med strålebehandling. Det er ikke nødvendigvis en direkte følge af strålebehandlingen, selvom kroppen naturligvis også udmattes af denne – ofte er den direkte årsag til trætheden ting som depression, stress, lang rejsetid til og fra behandlingsstedet, dårlig nattesøvn eller lignende. Alle disse faktorer hænger dog direkte sammen med kræftsygdommen, der kan været meget stressende og udmattende, hvilket er ganske naturligt.

Hudreaktion

Strålebehandling er meget hård ved ikke blot huden, men også organer, væv og muskler tager skade af det. Ved huden ses skaderne ofte sidst i et behandlingsforløb og har samme karakter som skaderne ved solforbrændinger. Der findes hudpleje til stråleskader, som er udviklet til at være ekstra skånsomt og nærende for huden, og som man bør benytte, hvis man er plaget af hudreaktioner som følge af den strålebehandling, man gennemgår. Hos lægen kan man få vejledning til at vælge de helt rigtige produkter til huden.

Nedsat appetit

Det er alment kendt, at mange, der er i behandling for kræft, har nedsat appetit. Det er dog vigtigt, at kræftsyge får energi og næring, da det er essentielt for kroppen at have noget at arbejde med, for at kunne komme ovenpå. Hvordan den nedsatte appetit håndteres er, som med det meste andet inden for kræft, forskelligt fra patient til patient. Der er derfor dygtige diætister tilgængelige på alle behandlingsstederne.

Hårtab

En af de mest frygtede følgevirkninger, ved behandling med stråling, er hårtab. Når man står i situationen, er det dog en bagatel i sammenligning med situationens alvor, selvom det, måske især for kvinder, kan være hårdt for identiteten at miste håret. Dog er det ikke alle, der mister håret, og det vil i de fleste tilfælde også vokse ud igen. Indtil det gør, kan man tilskud til paryk. Lige netop med strålebehandling, er det også vigtigt at notere, at hårtab kun sker der, hvor man bliver behandling. Det er ved behandling med kemo, at man risikerer at miste håret over det hele.

Livet efter sygdommen

Når kræften i første omgang er slået ned, er man imidlertid ikke erklæret rask. Det kan man ikke, fordi risikoen for at kræft vender tilbage er rimelig stor. Derfor skal man til jævnlige kontroller på hospitalet, hvor man får taget prøver, og efter en bestemt årrække vil man blive erklæret kræftfri, hvis der ikke er fundet tegn på sygdom endnu. En, der har haft kræft, vil dog altid have større risiko end andre, for at blive syg igen. Der findes gode muligheder for at få støtte og vejledning gennem blandt andre Kræftens Bekæmpelse.