Gode råd inden du får dine ejendele opmagasineret

Opmagasinering af ejendele

Opmagasinering og leje af depotrum anerkendes bredt af den danske befolkning. Førhen gjorde man typisk brug af depotrum i forbindelse med en flytning, men i dag bruges det til meget mere end det.

Urbaniseringsgraden er stødt stigende, og vi bor generelt på færre kvadratmeter, end hvad der har været tilfældet førhen. Når vi flytter fra land til by og fra huse til lejligheder, vil vi typisk mangle plads til alle vores ejendele. Nogle skiller sig af med gamle ting, og griber altså alle de second-hand muligheder og forskellige salgsplatforme, der med tiden er blevet integreret i Danmark.

Det er dog ikke alle, der kan skille sig af med sine ejendele, hvorfor leje af depotrum og begrebet self-storage er blevet populært blandt danskerne – unge såvel som ældre.

Hvis du skal flytte i noget mindre, kan opmagasinering måske blive relevant for dig. I denne artikel får du gode råd til alt lige fra forsikring til pakketaktik og priser i forbindelse med leje af depotrum.

Forsikring

Det første du skal overveje, når du får opmagasineret dine ejendele, er at få dem forsikret. I nogle tilfælde gælder den oprindelige indboforsikring fra forsikringsselskabet, men i andre tilfælde skal man dækkes ekstra gennem en forsikring af opmagasineringsfirmaet.

Inden du benytter dig af depotrum, er det altså vigtigt, at du sætter dig ind i, om indboforsikringen dækker, eller om det skal tilkøbes hos opmagasineringsfirmaet. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i de dækningsvilkår, der er begge steder. På den måde undgår du nemlig at betale en unødvendig sum for at ejendelene bliver dækket dobbelt.

Uanset hvad, er det en god idé at sørge for, at ejendelene er beskyttet i depotrummet. Du kan derfor benytte dig af disse råd, når du indretter depotrummet:

  • Placer plastik på gulvet
  • Undgå at stille møbler og andet helt op af væggen, så du bevarer luftcirkulationen
  • Undgå avispapir til skrøbelige ejendele, da sværten kan smitte af
  • Sørg for at tømme tanken for olie, hvis du eksempelvis opbevarer græsslåmaskiner

Gode priser på leje af depotrum uden for storbyerne

Gode priser på opmagasinering udenfor storbyerne

Populariteten i self-storage branchen har skabt priskonkurrence blandt de forskellige opmagasineringsfirmaer. Inden du vælger depotrum, kan det derfor være en fordel at sætte sig ind i de forskellige priser.

Det er faktisk muligt at opnå rigtig gode priser på opmagasinering, men det kræver, at du kommer lidt uden for de store byer. Bor du for eksempel i Aarhus, vil du kunne mærke en klar prisforskel ved at leje depotrum i Odder eller Randers, mens fynboerne kan opnå bedre priser i Otterup fremfor depotrum i Odense midtby.

Ved at leje depotrum i de mindre byer er det faktisk muligt at opnå en besparelse på helt op mod 20 %. En væsentlig besparelse – især hvis du skal benytte dig af opmagasinering over længere tid.

Skab overblik over din opmagasinering

Endeligt er det vigtigt at have et overblik over de ejendele, du har opmagasineret. Med den nye tendens og nye måde at bruge depotrum på, er det vigtigt, at du ved præcis hvilke ejendele, der er opmagasineret – og hvor de er.

Efter flere måneder kan det nemlig være svært at huske, hvor tingene er gemt. Nogle ejendele bruges måske kun en gang om året, og det er derfor en fordel altid at vide præcis, hvor man skal lede, når det igen skal findes frem.

Brug nogle gode flyttekasser, sortér dine ting og hav orden – så er det lettere at finde de ting, du skal bruge.