Guide til at vælge den rigtige shampoo

guide-til-at-vaelge-den-rigtige-shampoo-703x336

Hvor opmærksom er du på, om du bruger den rigtige shampoo til dit hår? De fleste af os har en eller anden idé om, hvilken type hår, vi har, når vi står ved de næsten endeløse hyldemeter med shampoo og skal vælge, men rammer vi rigtigt? Hvis du døjer med, at dit hår hurtigt bliver fedtet efter vask, skæl eller filtring, bør du genoverveje, om du har fået fat i den rigtige shampoo.

Tørt og skadet hår

Rigtig mange af os mener, at vi har tørt eller skadet hår, fordi vores hår måske spalter i spidserne eller syner lidt livløst. Det er da også tegn på, at håret trænger til noget opmærksomhed. Men, afhængigt af hvordan håret er blevet skadet, er der forskel på, hvordan det skal behandles.

Er håret naturligt skadet? Naturligt skadet hår opstår som følge af krøller, samt med alderen. Krøllet hår især kræver ekstra behandling, da det har en anden sammensætning end det typiske lyse, glatte, skandinaviske hår, der ikke må behandles for meget. Er håret naturligt skadet, kræver det en god, fugtgivende shampoo – typisk den, der hedder ”tørt og skadet” eller ”skadet eller farvet hår”.

Du kan også udtørre og skade dit hår ved at opholde dig meget i solen eller bruge for mange eller de forkerte stylingprodukter. Solen udtørrer alting – også dit hår. Og for meget hårlak, der sprøjtes for tæt på håret, skader også. Vask dit hår to-tre gange med en shampoo, der renser godt, eksempelvis den til fedtet hår, og brug derefter balsam.

Farvet hår

guide-til-at-vaelge-den-rigtige-shampoo-tekstbilllede-703x336

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at hårfarvning er hårdt ved håret. Når man farver håret, udsætter man det for en kemisk behandling, som trækker farvepigmenterne og proteinerne ud af håret og/ eller tilsætter kemiske farve til håret. Det er en hår kur, som efterlader håret slidt og livløst – men naturligvis farvet som ønsket.

Er håret kemisk skadet som følge af ofte hårfarvning, lysning og permanent? Denne type skade er den hårdeste ved håret, og for at udbedres, kræver den, at man giver håret en god proteinkur og masser af fugt. Til daglig bør man bruge shampoo og balsam særligt rettet mod farvet og skadet hår.

Der findes heldigvis mange eksempler på gode hårprodukter, der er særligt velegnede til farvet år. De fleste brands inden for hårpleje har shampoo og balsam i kategorier, der hedder noget som ’tørt & skadet’, ’farvet’, ’volumen’ og lignende – men eksempelvis de lækre produkter fra Maria Nila indeholder alle sammen ingredienserne, der er gode for farvet hår, og derfor fører de ikke denne linje.

Almindeligt hår

Hvis man ikke farver sit hår, bruger mange stylingprodukter eller af andre årsager har slidt og tørt hår, står man i en næsten usædvanlig situation. De fleste af os døjer nemlig i perioder med at vores hår er glansløst, fedtet eller slidt, også selvom vi ikke farver vores hår eller bruger mange stylingprodukter.

Hvis dit hår ikke volder dig nogen problemer, skal du blot fortsætte med at bruge de hårprodukter, som du plejer.

Det er værd at vide, at man med alderen vil opleve at få tyndere og mere skrøbeligt hår, og denne form for slitage er der ikke helt lige så meget at gøre ved, selvom der efterhånden er begyndt at komme nogle produkter på markedet, som er designet til grånende hår.