5 gode pakketips til sommerferien

Pakkeliste-til-ferie

Sommeren er for de fleste danskere ensbetydende med sommerferie. Rigtig mange vælger at tage ud at rejse i sommerferien og ofte går turen til de lidt varmere lande sydpå. I år bliver dog en lidt anderledes sommerferie, da mange danskere på grund af Covid-19 vælger at holde deres sommerferie hjemme i Danmark.

Grænserne er dog åbnet op, og det er nu muligt at rejse til lande inden for Europa med undtagelse af Portugal og Sverige. Det betyder blandt andet, at det for flere danskere er muligt at komme på ferie i udlandet i år.

Uanset om du skal ud at rejse, eller du skal holde ferie i et hyggeligt sommerhus i Danmark i år, kan det dog være en god idé at følge vores gode pakketips herunder. Dermed kan du være sikker på, at du har alt det med, som du har brug for på ferien, uden at du skal slæbe hele dit klædeskab og al din makeup med.

Husk de vigtigste ting – i håndbagagen

Værdigenstande og andre vigtige ting skal altid lægges i håndbagagen. På den måde er du sikker på altid at have dine værdigenstande tæt på dig, hvis din øvrige bagage skulle blive væk eller blive stjålet. Sørg derfor for at have dine fine smykker, din pung, dit kamera, computer, tablet, telefon og oplader i håndbagagen.

I håndbagagen er det desuden en god idé at have solbriller, en god bog og anden underholdning, så du har dine vigtigste ting lige ved hånden til rejsen eller turen hen til sommerhuset. Skal du rejse til udlandet skal du desuden huske pas, valuta, billetter og bookinginformation, rejseforsikring samt det blå sygesikringsbevis.

Tjek vejrudsigten

Når du skal pakke til din ferie, er det en god idé at tjekke vejrudsigten på forhånd. Når du kender vejrudsigten, er det nemlig nemmere at finde frem til, hvad for noget tøj du skal tage med. Samtidig bliver det også nemmere at planlægge, hvad du skal lave af aktiviteter de forskellige dage. Bliver det flot solskinsvejr er en tur på stranden helt oplagt. Det er det derimod ikke, hvis det regner hele dagen.

Sørg derfor for at tjekke vejrudsigten i den by du skal holde ferie i, dagen inden du skal afsted, og pak din kuffert eller rejsetaske med det tøj du vil få brug for ud fra vejrudsigten. Skal du holde ferie i Danmark kan det være en god idé at tage et lille regnslag eller paraply med – det er aldrig helt til at vide med det danske vejr.

pakke-til-ferie

Glem ikke førstehjælpstasken

Uanset om du skal ud at rejse eller i sommerhus i Danmark, er det en god idé at huske førstehjælpskassen. Det behøver ikke være det helt store apotek du tager med dig, men sørg for det mest nødvendige som plaster, hovedpinepiller og tabletter mod feriemaven. Har du noget medicin på recept, som du tager, eller tager du allergipiller mod allergi skal du selvfølgelig også huske at få det med.

På et online apotek kan du købe både plaster, Panodiler og tabletter mod diarré, hvis uheldet skulle være ude. Du kan desuden også få leveret din receptpligtige medicin, så du har al medicinen til førstehjælpstasken klar, inden du tager afsted på ferie. Så behøver du ikke at lede efter et apotek, når du er afsted på ferien.

Væg dit tøj med omhu og pak det effektivt

Når du skal vælge, hvad for noget tøj du skal have med på ferien, kan det, udover at tjekke vejrudsigten, være en god idé at planlægge, hvilket sæt tøj du skal have på hvilke dage. Tæl antal dage du skal være afsted, og planlæg et sæt tøj til hver dag. På den måde tager du ikke for meget tøj med, som du alligevel ikke får brugt.

Sørg for at pakke praktisk og minimalistisk. Det kan være fint at tage et pænt outfit med til en aften ude, men tænk over, om det virkelig er så vigtigt at pakke den kjole med, som du alligevel aldrig bruger. Dette gør sig også gældende i forhold til sko. Sørg for kun at tage dine mest nødvendige sko med, som passer til de aktiviteter du skal lave på ferien og lad være med at slæbe hele skoskabet med.

Når du har udvalgt tøjet du skal have med, kan det derudover være en god idé at pakke så effektivt som muligt. En metode til at pakke tøjet er ved at rulle det eller benytte KonMari metoden til at folde tøjet. På den måde fylder det mindre i tasken eller kufferten, og du har mere plads til souvenirs og andre feriekøb.

Husk rejsestørrelser

Store shampooflasker, cremer og hårprodukter fylder rigtig meget og vejer en hel del. Det kan derfor være en god idé at skifte de store flasker ud med rejsestørrelser, da du alligevel ikke får brugt en stor shampooflaske på en uge eller to. På et online apotek finder du også et stort udvalg af rejsestørrelser, der passer lige ned i toilettasken, når du skal på ferie.

Her kan du blandt andet finde både shampoo, balsam, showergel, ansigtsrens, solcreme, diverse hårstylingsprodukter og meget mere i rejsestørrelser. Dermed kan du stadig få alle dine hud- og hårplejeprodukter med, uden at de optager al pladsen i toilettasken.