5 gør-det-selv projekter til boligforbedring – Sådan gør du din bolig mere attraktiv

Overvejer du at sælge din bolig, eller vil du bare gerne have et flot og velholdt hjem? Få tips til 5 boligforbedringer du kan lave, her.

En flot og velholdt bolig er noget, som de fleste gerne vil have. Desværre vedligeholder boligen ikke sig selv, og du er derfor nødt til at lave nogle tiltag, hvis du gerne vil have, at boligen skal blive ved med at se flot ud i mange år frem.

I denne artikel giver vi dig inspiration til forskellige gør-det-selv projekter, der kan få din bolig til at fremstå flot og velholdt, og som kan øge værdien af din bolig. Dette er særligt væsentligt, hvis du overvejer at sælge dit hus på et tidspunkt i fremtiden. Har du sørget for at vedligeholde boligen, vil der være færre skader i den tilstandsrapport, du får udarbejdet, hvilket gør boligen mere attraktiv for potentielle købere.

Få tips til forskellige gør-det-selv projekter, som du kan lave på din bolig herunder. Projekterne varierer i budget og omfang, så du kan lave de tiltag, der passer til dit behov.

1. Fornyelse af køkkenet

Et flot køkken bidrager til et bedre helhedsindtryk af boligen. Der er flere måder du kan forny køkkenet på. Du kan naturligvis vælge at lave en stor køkkenrenovering. men det kan hurtigt blive en dyr affære, og har du planer om at sælge din bolig inden for de næste år, kan det med stor sandsynlighed ikke betale sig at lave de store opgraderinger.

Derimod kan det give god mening at lave nogle små opdateringer i køkkenet. Det kan for eksempel være at male skabslågerne, udskifte greb på skuffer og skabe eller udskifte bordpladen. Selv små opgraderinger kan være med til at gøre en stor forskel for både funktionaliteten og æstetikken i køkkenet.

2. Badeværelsesmakeover

På badeværelset bør du også afholde dig fra at lave store renoveringer, hvis du har planer om at sælge, men ligesom i køkkenet kan små opgraderinger gøre en forskel. Du kan for eksempel male væggene, udskifte belysningen eller tilføje nyt badeværelsesinteriør i form af opbevaringsløsninger, nyt spejl, ny toiletpapirholder, ny sæbedispenser og lignende.

Du kan også modernisere badeværelset ved at male fliserne, udskifte armaturerne eller tilføje et nyt badeværelsesmøbel. Alle de opgraderinger du laver, kan på den måde være med til at skabe en hyggelig og afslappende atmosfære i badeværelset.

3. Energi- og vandbesparelser

Hvis du gerne vil spare penge på energi- og vandregningen, og samtidig gøre din boligen mere attraktiv for potentielle købere, kan det være en idé at lave nogle energi- og vandbesparende optimeringer i boligen. Nogle vandbesparende optimeringer kan for eksempel være at installere et vandbesparende brusehoved, et vandbesparende toilet eller vandbesparende vandhaner.

Nogle energibesparende optimeringer kan for eksempel være at udskifte de eksisterende pærer med LED-pærer, forbedre isoleringen i boligen med efterisolering eller udskifte de gamle vinduer til nye, energieffektive vinduer.

4. Nyt look til væggene

Et friskt lag maling eller et nyt tapet kan være med til at opdatere boligens udseende og få dit hus til at fremstå flot og velholdt. Her kan du vælge at male væggene i en lys farve, der kan være med til at skabe en mere indbydende atmosfære. Du kan også vælge at male en kombination af mørke og lyse farver for at give kontrast og spil til væggene og skabe et mere moderne hjem.

Uanset hvilke farver du vælger, kan en ny omgang maling eller et nyt tapet være med til at gøre underværker for din boligs udseende.

5. Opgradering af gulvet

Ligesom væggene kan du også give dine gulve et nyt look. Det kan du gøre ved for eksempel at slibe og lakere trægulvet eller ved at udskifte et slidt væg-til-væg-tæppe med trægulv, laminatgulv eller fliser. Mulighederne er mange og i forskellige prisklasser.

Hvis gulvet ikke som sådan er slidt, men blot trænger til lidt fornyelse, kan du også vælge at anskaffe et flot gulvtæppe, som kan være med til at skabe et nyt udtryk i stuen eller soveværelset.

Hvorfor skal du lave boligforbedringer

Der kan være flere årsager til at lave ovenstående gør-det-selv boligforbedringer. En af de væsentligste årsager til at forbedre boligen, er naturligvis at skabe et flottere og mere velholdt hjem, som du har lyst til at komme hjem til.

En anden årsag til at lave boligforbedringer kan være, at du har planer om at sælge din bolig i fremtiden, og derfor ønsker at vedligeholde boligen for at øge værdien og få en bedre salgspris. Hvis boligen er vedligeholdt, vil der sandsynligvis være færre skader, og derfor vil du få en bedre bedømmelse i tilstandsrapporten. Dette kan være med til at tiltrække flere potentielle købere og samtidig øge din boligs salgsværdi.