Alternative behandlinger mod søvnløshed

faa bedre soevn her

Når man har været plaget af søvnløshed i lang tid, bliver man på et tidspunkt desperat. Nogle har i forvejen afprøvet alle de gode råd, der indebærer alt lige fra en bestemt døgnrytme og til at rykke fjernsynet ud af soveværelset. Hvis alle disse tiltag ikke har skabt nogen ændring i søvnen, skrider mange til andre behandlingsmuligheder – og dem er der heldigvis en del af. Der findes både psykologhjælp eller det sløvende naturlægemiddel baldrian. I denne artikel får du en lille guide til hvilke behandlingsmuligheder, du kan gå i gang med, hvis alt andet ikke virker.

Akupunktur

brug akupunktur mod soevloeshed

Akupunktur er en god og meget effektiv løsning mod søvnløshed. Selve behandlingen går ud på, at der bliver placeret tynde nåle inde i huden på såkaldte akupunkturpunkter. Denne behandlingsform udspringer af traditionel kinesisk medicin. Her er hele opfattelsen af sundhed og sygdom meget anderledes, end den er i den vestlige verden.

Nogle mener, at akupunktur er snyd og lidt for alternativt. Men akupunktur har faktisk vist sig at hjælpe på mange forskellige gener – herunder søvnløshed. Der findes mange akupunkturklinikker rundt omkring i landet, som har specialiseret sig inden for søvnløshed.

Psykolog

Selvom det for nogen virker voldsomt at skulle tale med en psykolog blot fordi, man ikke kan sove, så er det altså en af de behandlingsformer, der virkelig virker. Årsagen til søvnløshed kan sagtens være stress eller noget andet psykisk, som man ikke umiddelbart selv kan finde ud af, hvad er. Derfor kan det være en fordel at snakke med en læge eller en psykolog, så man kan finde helt ind til problemets kerne.

Der findes søvnklinikker rundt omkring i landet, som huser læger og psykologer, der er specialiseret i søvn og søvnbesvær.

Humle og baldrian

find den rigtige behandling her

Baldrian har været kendt og anvendt i mange tusind år til mange forskellige sygdomme. Planten er blevet populær igen grundet sin afspændende og beroligende virkning. Derfor bruges den i dag som et naturmedicinsk alternativ til medicin, som er uden bivirkninger, og virker ekstremt beroligende og afslappende.

Baldrian-Humle kan købes som håndkøbsmedicin, og benyttes mest af dem, der lider af søvnløshed, uro eller generelt har problemer med at falde i søvn. Produktet er ikke vanedannende, og er et rent naturprodukt.

Humle er en beroligende urt, og det er netop derfor, at den tilsættes i baldrian. Ved kombinationen af de to opnår man et produkt, som hjælper mange med søvnbesvær til at slappe af og være mindre urolig, når de skal sove.

Humøopati

Homøopati er en meget alternativ behandling, som stammer fra Grækenland. Denne behandlingsform bygger på princippet om, at et stof i små doser kan kurere symptomer, som den selv fremkalder i store doser. Hele det grundlæggende koncept er, at det ikke blot er symptomerne, der behandles men det syge menneske som en helhed.

Selve behandlingen er en skånsom og lægende behandlingsform, som hjælper patienten til igen at få kontrol over sit helbred ved at stimulere kroppens egne helbredende kræfter. Der bliver i denne form for behandling som regel brugt midler, som bliver udvundet af råstoffer fra mineraler, planter eller dyreriget.

Søvnløshed smitter af på hverdagen, og det er svært at fungere som menneske, hvis man konstant er i søvnunderskud. Alle ovenstående behandlingsmuligheder har til formål at komme søvnløshed til livs, netop fordi det smitter af på livskvaliteten og overskuddet i hverdagen.

Hvis man har prøvet alle de gængse råd uden at opleve en virkning, kan disse behandlinger være et godt alternativ. Det er naturligvis forskelligt fra person til person hvilken behandlingsform, der har den bedste og mest effektive virkning. For nogen er det rigeligt at benytte baldrian, mens andre har behov for psykologsamtaler. Virkningen hænger også sammen med søvnløshedens egentlige grund.