Vi vil fra tid til anden bringe anmeldelser af restauranter, caféer og andre spisesteder, som vi finder interessante. Den første anmeldelse vi bringer, er fra Café Kridt på Rømø.
En solrig sommerdag, hvor solen bager ned fra en skyfri himmel, er det svært at komme i tanke om et bedre sted at spise en let middagsret. Rømø er fyldt med sommerglade gæster fra på indland og udland. På La Kolk er der mange lækre restauranter og caféer, hvor man kan få mange lækre sommerretter, men et bedre sted at tilbringe et par timer er svært at komme i tanke om, end Café Kridt.
Vi havde først bestilt bord indendørs, hvor folk havde fundet frem til skyggen, men ved nærmere eftertanke fik vi hurtigt flyttet vores bord til den rolige gård bagved caféen, hvor man stille og roligt kunne nyde sin mad og snakke sammen, uden at blive forstyrret af larm fra gaden eller restaurantens mange gæster.
Den smilende service
Vi kiggede os omkring i de hyggelige omgivelser og valgt et bord. Indretningen af selve caféen var super hyggelig og passede både til omgivelserne og retterne på menukortet. Servitricen kom ganske hurtigt til bordet og vi fik bestilt vores mad. Vi havde kigget lidt på menukortet og var ganske enige om, at priserne var meget tilgængelige for selv den mest fattige studerende. Priserne var, hvad man kan forvente på en cafe i skønne omgivelser. De fleste retter lå på en prisklasse omkring de 70-90 kroner og det kan man bestemt ikke vende øjne af.
Vejret var perfekt og humøret var godt – det var tydeligt at se både på personalet og på de mange gæster, som allerede havde indfundet deres pladser. Vi overhørte flere samtaler mellem personale og gæster og lod tydeligt mærke til, at smilende smittede iblandt menneskerne. Servicen var i top og gæsterne fik tilbudt, at de kunne få deres mad med hjem, eftersom de ikke kunne spise den overdådige mad de havde fået serveret.
Maden der ligger godt og tungt i maven
Da vi fik vores tallerkener var vi overraskede over, hvor store portioner vi fik. Der var rigeligt til at mætte selv den største mand. Vi bestilte lidt forskelligt, burger, tun sandwich og æggeomelet med bacon. Alle retterne var fint tilfredsstillende og varme ved ankomsten.
Sandwichen og burgeren var fyld med lækkert frisk salat i de grønneste og flotteste farver. Bollen var lun og sprød og knasede mellem tænderne.
Til maden havde vi bestilt lidt koldt at drikke og her var tilfredsheden også tydeligt at mærke. Vi fik, hvad vi havde bestilt til punkt og prikke.
Farvel med et smil på læben
Da vi gik fra restauranten, var maverne meget fyldte, og vi var meget mætte. Man må i sandhed sige, at deres portioner mætter, og at der er ganske nok på de forskellige tallerkener. Da vi igen mødte personalet og skulle betale, blev vi igen mødt med smil og varme. Vi oplevede, at personalet på Cafe Kridt Rømø forstår at gøre deres kunder glade. Her handler det ikke kun om at tjene penge og få langet noget mad over disken. Det handler om, at glæde en masse gæster og sprede et smil på vejen.