Beskyt dit smukke hår i sommersolen

At beskytte huden mod solens UV stråler er meget udbredt i hele verden, men det er dog de færreste, som tænker på, at de også bør beskytte deres hår. Hvis du gerne vil bevare dit smukke hår, så kan det være en god idé at læse med her.

Blot to uger i solen kan være mere skadeligt for dit hår, end et helt års brug af varmestyling. Det er tankevækkende og vil nok få en masse kvinder op af stolen. Mange kvinder beskytter dog allerede deres hår, men hvad med mændene – bør de ikke også tænke på håret? Her er en god guide til, hvordan du kan beskytte dit hår bedst.

Solcreme til håret

Det lyder nok tosset, at der findes solcreme til håret, men gentagende gange har du nok hørt frisøren tilbyde gode tilbud på en lækker creme til håret, som kan beskytte mod solens stråler. Denne creme er netop det, man omtaler som en solcreme til håret. Det er ikke frisøren, der er galt på den. Det er faktisk vigtigt, at beskytte håret mod disse stråler, hvis man ønsker at bevare det smukke hår, man allerede har.

Solcreme til håret findes i mange forskellige varianter både som creme og som spray. Begge produkter påføres i håret efter det er vasket og mange gange, stadig mens det er vådt. Man skal derfor være forsigtig med, at komme for meget i, så det ikke bliver fedtet. Undgå ligeledes at komme det helt ned i hårbunden, da det kan skabe gene til din hud og danne fedtet hår.

Shampoo og conditioner

Ligesom der findes shampoo og conditioner til de forskellige typer af hår, så findes der også forskellige udvalgte produkter, som er særligt gode til at beskytte håret mod varme. Disse produkter beskytter både mod varme og UV stråler og selve udvalget på markedet er efterhånden ret stort.

Samtidig med at beskytte håret mod solens stråler, så giver de ligeledes håret fugt, så det nemmere kan klare sig igennem en perfekt sommer. Vi kender nok alle sammen det problem, at vi om aftenen synes, at håret ser tørt og slidt ud. Da kan det være, at du skal skifte til en shampoo, som giver håret lidt mere fugt.

Få hjælp og vægt det bedste

Hvis ikke du er særlig kendt blandt de forskellige produkter, eller ikke helt er klar over, hvordan dit hår vil reagere på de forskellige produkter, så kan det være en god idé at gå til en frisør. Man behøver ikke at bestille tid hos frisøren for at få hjælp, blot henvend dig ved skranken. De vil hurtigt kunne se på dit hår, hvilke forskellige produkter du har brug for – det er deres arbejde.

Det er korrekt, at det kan være noget dyrere produkter, du vil finde hos byens frisør, end hvis du eksempelvis går til en materialist. Men her er du sikker på, at produkterne virker og at du ikke gør et fejlkøb. Mange gange kan det derfor være en investering at betale lidt ekstra for at få lidt rådgivning med oveni.