Nu er den her endelig – den gode gamle retro stil er tilbage i møbelbranchen og dertilhørende tekstiler. Mange danskere har ventet længe på dette, men nu skal de ikke vente længere.
Året 2014 kommer til at bugne med de smukke farver og mønstrer fra retro tiden – de gode 60’ere og 70’erne. Det betyder for mange danskere, at der er penge at spare, selvom man gerne vil være med på moden.
Trends der vender tilbage
Som de fleste danskere nok allerede har bemærket, vender gamle trends ofte tilbage. Før i tiden har vi været vandt til at leve i et samfund, hvor vi køber nyt, smider ud, køber nyt og smider ud igen.
De danskere, som endnu har gode møbler i gemmerne fra 60’erne og 70’erne kan nu stolt nikke på hovedet og hive dem ned fra loftet.
I mange butikker landet over bugner det med nye møbler i gamle klæder så at sige. De gamle farver er det nye sort inden for møbelbranchen. Det vil sige, at man på mange moderne møbler ser de gamle farver, som de fleste af os kender fra en svundet og glad tid.
I butikkerne er det derfor nemt at finde inspiration, hvorfra man kan skabe sin helt egen stil. Det er ikke svært at følge moden, hvis bare man har lidt penge på lommen. Men det er dog ikke alle danskere, som kan følge med altid, på grund af økonomien. Nu er tiden endelig kommet, hvor selv den mest fattige studerende kan følge med de moderne tider.
Spar penge og gå på loppefund
Hvis man er studerende, eller bare er en af de mange danskere, som gerne vil spare lidt ekstra penge, så er loppemarkedet netop nu et brugbart sted, hvor du kan finde “moden”.
Loppefund er ordet for denne dille, som netop nu breder sig rundt omkring i landet. Det er med at komme i gang, inden møblerne i de moderigtige farver er revet væk. Loppefund har gennem flere år været populært for mange danskere, som har været i økonomiske problemer. Nu er det dog en dille, som breder sig til et større segment og derfor skal man være ekstra vaks, hvis man vil have fat i guldet.
Hvilke farver og trends skal jeg lede efter
Der er mange forskellige farver og mønstrer, som er vendt tilbage til vores moderne tid. Her er en nem og overskuelig oversigt over, hvilke mønstrer og farver du bør holde øje med.
- Geometriske mønstrer
I 70’erne var det de geometriske mønstrer, som var yderst populært. Disse mønstrer vender nu tilbage i 2014. Disse mønstrer er farverige og kreative, som vil virke forfriskende i enhver bolig og ethvert hjem.
- Farverne
Farverne fra de glade 60’ere og 70’ere er netop på programmet nu. Her er grundfarven typisk brun, især er der her tale om den mørke brune træfarve. Møblerne er suppleret med smukke retro farver, som blå, grøn, gul, lilla og orange.
Ligeledes er populære farver pastelfarver, som eksempelvis, lyserød, mintgrøn og lyseblå. Disse kan også sagtens kombineres på kryds og tværs af retrostilens tunge brune farver og med de smukke geometriske mønstrer.