Den kvindelige cyklus – gør ugen god

Menstruation er en kvindeting, og er en stor del af det kvindelige køn, muligvis den største. For kvinder er det ret normalt, og som regel noget der bare skal overstås, men også noget man skal leve med i mange år eller resten af livet.

Det er ikke særlig fedt at komme ind i den periode, hvor menstruationen kommer, men det er et tegn på, at man er kønsmoden og en rigtig kvinde. Blødningen kommer fra livmoderen, og der dannes en cyklus som gør, at den kommer hver måned.

Det er ret normalt at få menstruation når man ca. er 13 år gammel. Det er gennemsnitalderen, og her er man i puberteten.

Hvorfor får kvinder mens?

Sex,-Den-kvindelige-cyklus--intext_1Inden i kvinder gemmer sig nogle organer, som mændene ikke har. For heldigvis har mænd og kvinder ikke de samme kønsorganer. Kvinders kønsorganer består af to æggestokke, som hver har æggeledere, en livmoder og en skede.

I æggestokken er der æg, men kun det antal æg, som man er født med. Kvinder danner altså ikke selv æg, ligesom mænd danner sæd. Ægget kan modne sig hvis æggestokken bliver påvirket til det. Påvirkeren er forskellige hormoner, som sammen med centralnervesystemet kan frigøre ægget. Når ægget er fri transporteres det igennem æggelederen og ned til livmoderen.

Befrugtes ægget nede i livmoderen, vil det sætte sig fast og der kommer højst sandsynligt et barn ud at det. Bliver ægget ikke befrugtet vil menstruationen begynde.

Smerter og ubehag

Menstruation er som regel ikke noget man som kvinde ser frem til, og det kan der være forskellige årsager til. Mange har f.eks. problemer med smerter og hormoner der opfører sig underligt.

Der er ikke fundet en forklaring på, hvorfor nogle får voldsomme smerter og ubehag, mens andre knap nok mærker til det. Det er uretfærdig, men sådan er livet bare engang imellem.

Nogle har dog opstille nogle teorier i forhold til problemet og det kan komme fra sammentrækninger i livmoderen, udvidelse af livmoderhalsen, en tidligere infektion i livmoderen eller grundet sygdommen endometriose.

Det kan ske under menstruation:

Som sagt er der nogle som mærker mere til det end andre. Nogle af symptomerne er bl.a.

  • Oppustet hed
  • Smerter i underlivet eller lænden
  • Træthed
  • Svedeture
  • Kramper i underlivet
  • Kvalme
  • Humørsvingninger

Er du en af dem, som mærker til disse smerter i perioden, så kan man afhjælpe det selv. Nogle af tingene vil lette det ubehag og de smerter der kan forekomme før, under og efter menstruationen.

Først er det vigtigt, også for din sundhed, at dyrke motion. Ikke nødvendigvis meget men bare lidt. At holde kroppen i gang betyder også meget for din cyklus. Drik helst ikke koffeinholdige drikke, og undgå at blive stresset. Har du meget ondt i underlivet er det godt med en varmepude. Sørg generelt for at være varm, også gerne nyde varme drikke. Er det helt galt kan du tage smertestillende, eller snak med lægen om, hvad der kunne være godt for netop dig.

Og selvom det ikke lyder særlig lækkert, så kan sex også hjælpe på menstruationssmerter.

Gør det dejligt

Dejligt, sjovt, nice og lækkert er ikke ligefrem noget kvinder forbinder med menstruation. For det er i virkeligheden vildt nederen og meget irriterende.

Men hvad nu hvis man vendte det negative omkring menstruation til noget positivt. Lær at nyde det, så det bliver lettere at komme igennem den ene gang hver måned.

Undgå smerterne, for de er slemme nok i sig selv. Kroppen er i en følsom periode, lad være med at udfordre skæbnen. Pas på dig selv – tag ikke stiletter på i byen, pluk ikke øjenbryn og lad være med at tatovere dig i denne periode. Vent hellere, men det er bare et godt råd.

Sex,-Den-kvindelige-cyklus--intext_2Sørg for at bruge de rigtige beskyttelses midler herunder bind og tamponer. Det kan godt svare sig, at betale lidt ekstra, for de gode mærke er gode. På den måde undgår du pletter på tøjet og ubehag, når du skal bruge eller skifte tamponer. Vælg ikke produkter med parfume i, det er ikke godt for dit underliv.

Mange får lyst til mærkelig ting, når de har menstruation. Men det er faktisk vigtigt, at spise det rigtige. Salt og sukker bør man undgå! Spis i stedet bananer, citrusfrugter, jordbær, nødder, æg og laks. Det hjælper alt sammen på oppustet hed og din menstruation bliver til at holde ud. Hvis du virkelig har lyst til noget sødt, så må du gerne spise chokolade, men kun mørk, meget mørk. Der er nemlig masser af magnesium i, hvilket kroppen har brug for, når du er i den periode og samtidig giver den mørke chokolade en mættende dejlig smag.

Menstruation kan være synderen, hvis du får mange bumser i perioden. For at undgå dette skal du drikke en masse vand og spise mange A- og C- vitaminer. Selvforkælelse skal der også til, så en lækker ansigtsmaske og en dejlig smoothie med mandler, blåbær og banan som holder bumserne væk, ville være godt for dig.

Tag et langt bad, det må du gerne. Et varmt langt bad er dejligt for ømheden i mave og ryg. Kun fantasien sætter grænser. Dertil må man gerne have ondt af sig selv, især hvis man har ondt og bare er i dårlig humør.

Menstruation er hvad man selv gør den til.