Derfor er salt usundt

Omkring 70 % af den salt vi får ind i kroppen, kommer fra forarbejdede fødevarer som brød, pålæg og fastfood. Men det kan faktisk være farligt for kroppen at få alt for meget salt, men hvorfor?

Det er måske de færreste, der tænker over, hvor meget salt de kommer i deres mad. De tænker blot på, om maden smager af noget. Det er jo ganske sandt, at salt fremhæver smagen i maden. Men kroppen kan faktisk få alt for store mængder salt og det kan give fatale følgere, som vi bestemt ikke ønsker.

Pas på med salt

I løbet af de seneste år er der blevet lagt mere fokus på, at salt rent faktisk kan være skadeligt for dig og din krop. Ligefrem opråber eksperterne, er salt kan være livsfarligt og at man kan blive direkte afhængig af salt på samme måde, som man kan blive afhængig af sukker.

Man bør ikke smide salt ud, det er nemlig også vigtigt, at vi får salt ind i kroppen, for at den kan fungere optimalt, men hvordan skal man nu vide, i hvor store mængder det er korrekt at spise. Hvilke mængder er de mest fornuftige?

Salt er vigtigt for kroppen

Salt består af to vigtige grundstoffer for kroppen. Her er der tale om natrium og klorid. Begge dele er nødvendige for, at kroppen kan fungere optimalt. Klorid nedbryder mad i mavesække, mens natrium nedbryder kulhydraterne og ligeledes er med til, at holde væskebalancen i orden. Der udover sikrer natrium, at nerverne kan sende signaler rundt i kroppen således, at musklerne er i stand til, at trække sig sammen når de skal.

Hvis man får for store mængder af salt i kroppen, kan det være årsag til et forhøjet blodtryk og dermed føre til hjerte-kar-sygdomme. Salt kan også medvirke til afkalkning af knoglerne.

Skru ned for salt

Kroppen har kun brug for omkring et gram salt i døgnet og de fleste danskere indtager hele 10-12 gram om dagen gennem både mad og drikke. Det er dog vigtigt at understrege at nogle menneske, kan tåle væsentligt større mængder salt end andre, så det kan være svart præcist at sige, i hvor store mængder det anbefales, at man indtager.

Hvis du er en af de danskere, som tvivler på, om du indtager for store mængder salt, så kan det være en god idé at skrue lidt ned, i hvert fald en gang imellem. Hvis du skruer ned for saltindholdet, vil dine smagsløg automatisk vænne sig til mindre salt.

  • Du bør være opmærksom på, hvor meget salt du tilsætter i din madlavning og skrue ned, uden det behøver at gå ud over smagen.
  • Smag på maden, inden du drysser salt på ved bordet.
  • Spis mindre af de fødevarer som allerede indeholder salt. Her kan der være tale om ketchup, makrel, pålæg og færdiglavet brød.
  • Undgå fastfood som eksempelvis pizza, burger og andre færdigretter.