Derfor skal du passe på med motion i varmen

loeb-om-sommeren

Pulsen hamrer derudaf, sveden pibler ned ad panden og ned ad ryggen på dig, og benene føles tungere og tungere for hver meter.

Sommeren er over os i Danmark, og det tiltrækker flere motionsløbere, der vælger at flytte konditionstræningen udenfor i det gode vejr, eller som skal træne op til diverse motionsløb, der bliver afholdt.

Men det kan være utrolig hårdt at løbe eller træne udenfor, når solen brænder, og sommerens varme spreder sig i kroppen. Hvis du vælger at konditionstræne eller træne op til et mål i sommerperioden skal du derfor være opmærksom på, at varmen sætter en begrænsning for din intensitet, og din præstationsevne vil derfor være nedsat.

Det sker der, når du træner i varmen

Når du løber eller laver hård træning under varme forhold, kæmper din krop en hårdere kamp end ellers for at regulere din kernetemperatur, så du ikke bliver overophedet.

Er din krop ikke vant til at træne i sommervarmen, skal du desuden passe på, at din krop ikke overopheder eller dehydrerer, og at du bliver dårlig.

Du kan dog godt vænne din krop til varmen, hvis du træner i det varme vejr i en time eller mere hver dag. Men selv, hvis din krop har tilvænnet sig varmen, og er blevet akklimatiseret, skal du dog stadig være opmærksom på at forhindre dehydrering og overophedning.

Når du træner under normale vejrforhold, hvor det ikke er for varmt, vil din krop kunne stabilisere sin kernetemperatur til 38 grader. Træner du derimod udenfor i sommermånederne, når det er varmt, sker der det med din krop, at den ikke kan skille sig af med varmen.

Det betyder, at din kernetemperatur stiger til over 38 grader. Mange vil kunne fortsætte træningen til kernetemperaturen stiger til over 40 grader, men fortsætter de, vil de altså blive ramt af et hedeslag.

Hvis du derfor har besluttet dig for, at du skal løbe de 10 kilometer eller træne i høj intensitet i sommervarmen, er det derfor vigtigt, at du forbereder dig godt.

svedende-motionsloeber

Gode råd til når du skal træne i det varme vejr

Skal du motionere og træne i varmt vejr, er der nogle gode husråd, du bør tage med dig, som kan forhindre din krop i at overophede og dehydrere.

  • Sørg for at træne i meget lidt tøj, så din hud får fri mulighed for at skille sig af med varmen
  • Vær opmærksom på din væskeindtagelse både før, under og efter
  • Træn i tidsrum på dagen, hvor solen ikke er på sit højeste (morgen og aften)
  • Overvej at indtage kulhydrater, hvis du træner i længere tid

Uanset om du er vant til at træne eller lige er opstartet, bør du altid forberede dig godt, hvis du skal motionere og især, hvis du skal løbe i sommervarmen.

Noget af det vigtigste for at undgå dehydrering er at sørge for, at både din væskebalance og saltbalance er i orden.

For at regulere og genoprette saltbalancen kan du eventuelt tilføje en lille smule salt i din drikkedunk til turen, eller du kan købe Resorb væskeerstatning.

Resorb er væskeerstatning, som genopretter kroppens væske- og saltbalance ved fysisk aktivitet og under varme forhold, hvor du ikke får væske nok. Væskeerstatning kan være helt uundværligt i situationer, hvor du træner intensivt i længere tid i det varme sommervejr, og kan hjælpe dig med at bevare din udholdenhed.