Din kæreste fjerner dine negative tanker

En ny forskning viser, at folk som er i et fast forhold, er langt mere psykisk positive. Men hvad skyldes dog denne positive energi og hvordan kan du gøre nytte af den?

Netop nu hvor sommervarmen ligger tungt over os, blomstrer kærestepar op rundt omkring i landet. Det skyldes de mande amoriner, som er i luften. Det betyder dejlig forelskelse og kærlighed blandt de mange danskere blandt unge som gamle. Forelskelsen giver os en øjeblikkelig følelse af velvære, men det tyder på, at parforhold også har en særdeles positiv effekt på vores psyke.

Dette viser en ny undersøgelse, som er en forbindelse mellem, hvor lang tid folk er i et kærlighedsforhold og derved hvor neurotiske de er. Undersøgelsen tyder på, at jo længere vi er i et forhold, desto mere positive er vi omkring nye oplevelser og situationer omkring os og i vores liv.

De mennesker, som er meget neurotiske er typisk meget angstfulde og usikre, og er nemme at komme til irritation. Særligt disse mennesker har en tendens til let at blive depressive og har ofte også en lav selvværd og er særdeles utilfredse med deres liv. Det viser sig nu, at denne dejlige forelskelse og kærlighed gør os mere stabile og mindre neurotiske.

Forskningen viser positive resultater

Den nye forskning er bygget op af forskerholdet fra Jena Universitet og Kassel Universitet i Tyskland, som fulgte 245 par i aldersgruppen 18-30 år i 9 måneder. Disse testpersoner skulle besvare en række spørgsmål hver tredje måned.

Herved kunne man analysere deltagernes svar og kunne derved se, hvordan testpersonernes tendens var på negative fortolkninger af situationer i takt med, hvor lang tid de befandt sig i forholdet.

Resultatet af denne undersøgelse var særdeles spændende. Forskerne bag denne forskning kunne konkludere, at det pegede på, at forholdet sænker tendensen til neurotiske negative tanker med tiden og at folk dermed ser verden med et langt mere positivt livssyn, som ligeledes mindsker risikoen for angst og depression.

Find kærligheden og bliv lykkelig

Ud fra denne forskning kan man altså konkludere, at det kun er en positiv ting, at finde kærligheden. Jo længere forholdet holder, desto mere positiv bliver man over for de forskellige situationer, som livet bringer en igennem.

De positive oplevelser og følelser vi får i et forhold, vil kunne ændre vores personlighed og vores livssyn på tilværelsen på en indirekte måde. Samtidig ændrer det vores tankegang og forskellige opfattelser af situationerne i livet.

Hvis du endnu ingen kæreste har, og du føler dig trist til mode, eller allerede er bevist om, at du lider af en depression, så bør det absolut ikke holde dig tilbage, for at finde en kæreste – tværtimod. Du bør komme ud og søge efter den eneste ene, som vil kunne gøre dit liv bedre og ændre dit syn på verdenssituationen. Måske kan du også gøre hans liv bedre, og gøre ham lige så lykkelig, som han gør dig lykkelig.