I dagens Danmark er det helt normalt at gå fra sin mand eller kone. Skilsmisser fylder næsten ligeså meget som ægteskaber. Ifølge Danmarks statistik er tallet af skilsmisser steget hvert år siden 2010. Mon udviklingen fortsætter?
Skilsmisser kan være hårde, men det kan også være godt for begge parter. Som ofte er det børnene det går værst udover, når mor og far går fra hinanden. Dog er det blevet nemmere for børnene, fordi der med garanti er nogle af vennerne, som har oplevet det samme.
Det betyder ikke, at der skal tages mindre hånd om børnene i sådanne situationer. Det kan især være svært, hvis forældrene finder en ny partner. Det kan tage lang tid at komme sig over en skilsmisse, og nogle vil stadig mange år efter, have det mærkeligt med at se deres forældre sammen med en anden.
Hvad er en sammenbragt familie?
En sammenbragt familie består af en familie, hvor begge parter eller i hvert fald den ene parterne har børn fra tidligere forhold eller ægteskab. Sammenbragt familie er en ny betegnelse og en ny form for familie. Det kan give mange og store udfordringer, end dem vi kender fra kernefamilien.
Den nye sammenbragte familie er ikke en kernefamilie, heller ikke hvis man selv synes det. En kernefamilie vil altid være mor, far og børn.
Det som adskiller en kernefamilie fra en sammenbragt familie er, at der en forælder som ikke er biologisk, altså en stedforælder. Der skabes en relation til stedforælderen, og der kan være følelsesmæssig forskel på dine og mine børn. Dertil er det en omvæltning, at man pludselig er flere i den nu sammenbragte familie. Der er pludselig en i familien, som også har en anden familie.
Udfordringer ved sammenbragte familier
Det kan blive vanskeligt at skabe en hverdag, hvor man har fælles normer og holdninger. Man har været vant til, at gøre tingene på sin egen måde, og nu skal man ændre sin måde, at være familie på, for at kunne fungere med en anden familie. Man har hver sin historie og hver sine traditioner og vaner.
Der skal skabes nye roller og positioner mellem de nye partnere, som også er en del af en anden familie. Det kan være vanskelig, hårdt og svært at finde den rette rolle, så der er plads til både børn og voksne i den sammenbragte familie.
Der er mange ting, som bliver ændret, og man bliver nødt til at snakke om, hvordan man ønsker denne omvæltning. Hvilke familie vil man være? Hvem klare hvad? Og hvordan sikre vi, at vi får en god sammenbragt familie?
Hvis den sammenbragte familie skal fungere 
Vi kan hvis godt blive enige om, at det aldrig er nok med kildevand og kærlighed, for at få et hjem til at fungere. Og er familien sammenbragt kan man skrive under på, at der er udfordringer både praktiske og følelsesmæssige udfordringer. Dem skal man prøve at få styr på inden man flytter familierne sammen. Familier som består af dine og mine, og måske bliver til vores har disse problemer og udfordringer.
Husk at give plads til hinanden, og prøv at være så enige som muligt. Der er mange ting som skal diskuteres igennem. Bl.a. kan der være følelsesmæssige forskelle på dine og mine børn, men også på de nye søskendes måde at se hinanden på. Hvis en sammenbragt familie skal kunne leve sammen og fungere som familie, er man nødt til, at skabe en god tone og respektere hinanden.
Hvem bestemmer?
De voksne skal altid bestemme. De skal tage lederskabet, og lade den dårligsamvittighed over at have splittet den gode kernefamilie ad, og i stedet sørge for, at den nye sammenbragte familie har/får det godt.
Det ses desværre ofte, at de voksne mister håndteringen af den sammenbragte familie, fordi de bærer rundt på en stor dårlig samvittighed. Når de voksne ikke tager ansvar og lader det hele stå til, træder børnene ind. De begynder at bestemme og tage beslutninger. Det går bare ikke! Det er de voksne der skal tage beslutningerne, også skal de sørge for, at forklare børnene hvorfor der bliver taget netop denne beslutning.
Forældrene skal vise deres børn, at de igen tror på kærligheden, og sælge følelserne til dem også. Fortæl ”jeg elsker ham/hende, og vi skal flytte sammen. Vi har fundet et stort hus, hvor vi alle sammen kan bo”. Herefter kan børnene byde ind, men de skal ikke have lov at bestemme.
