Dyrk dine egne krydderurter og spis af dem hele året

Det er faktisk det sundeste at dyrke sine egne krydderurter og ligeledes gælder dette for grøntsager. Hvis du går meget op i en sund kost, så bør du også tage højde for økologi – Og det er netop, hvad du får, når du gør dette.

Når der talers om økologi og sund kost, så handler det meget om, hvordan maden er produceret og fremstillet. Det kan mange gange være en god ide at fremdyrke sine egne råvarer, hvis muligheden vel og mærket er der til det. Når man dyrker egne råvarer, så ved man præcis, hvordan de er fremstillet og sikrer sig derfor, at de ikke har fået pesticider og andre giftstoffer, som kan være skadeligt for din krop og dit helbred. Udover at det er sundere at dyrke dem selv, så kan det også være meget sjovt, at spise noget, som man selv har lavet helt fra begyndelsen.

Krydderurter og grøntsager

Du behøver ikke at have megen solplads for, at det er muligt selv at dyrke dine egne råvarer. Blot du  har en vindueskarm eller en altan, så har du allerede store fordele.

Rigtig mange danskere har allerede fundet glæden ved, at fremdyrke egen avl af eksempelvis grøntsager og urter. Det er faktisk muligt med henblik på krydderurter, at dyrke et forråd, som vil kunne holde hele året igennem. Mange krydderurter kan man tørre og på den måde har man egne dyrkede krydderurter hele året igennem. Alt du behøver til dette, er et lunt tørt sted, hvor du kan opbevare disse.

Dyrk dine egne urter

Kunne du tænke dig at give dig i kast med at dyrke dine egne krydderurter, så er der herunder en fremgangsmåde, som kan være god for nybegyndere at følge.

Når du skal tørre dine krydderurter, så skal du plukke hele stilke af krydderurter. Derefter skal de vaskes grundigt og duppes, så de på den måde er klar til at blive tørret. Når dette er gjort skal du samle bundter og rulle hvert bundt ind i en avisside, så avissiden formes som et løst kræmmerhus.

Når denne proces er færdig, så er det vigtigt, at du hænger krydderurterne op med åbningen af kræmmerhuset nedad i et lunt og tørt rum. Det kan eksempelvis være i et vaskerum eller et bryggers. Her skal de hænge i et par uger. Når de er færdigtørrede, så tager du dem ned og smuldre dem mellem fingrene og hælde dem på glas og derefter opbevare dem på denne måde. Nu har du lækre krydderurter til resten af året, som med garanti ikke er blevet sprøjtet med gift.

Disse lækre krydderurter kan du nu stolt anvende i din egen madlavning og stolt prale af til dine venner og familie. Du kan også prøve at anvende nogle af dem i the. Her kunne der eksempelvis være tale om tørret timian eller tørret citronmelisse.

Du vil sikkert opleve, at mange af de hjemmeproducerede krydderurter har langt mere smag, end dem du køber færdige i butikkerne. Dette skyldes mange gange, at de krydderrier du køber, kan være op til flere år gamle.