Få flere kvadratmeter for prisen med et hus på landet

hus-paa-landet-om-efteraaret

Med årene er der kommet en øget interesse for huse på landet. Selvom statistikker viser, at der i dag sælges flest huse i byerne, er der sket en markant stigning i hussalget på landet de sidste tre år sammenlignet med i 2012-2015.

Her er der sket en stigning i salget af huse på landet med 60 procent, hvilket er 12 procent højere end den procentvise stigning for hussalget i byerne i samme periode. Der er dermed flere og flere, der vælger at flytte på landet. Og med god grund – du får nemlig meget mere plads for pengene på landet end i storbyen, hvilket giver dig mange flere muligheder.

Højere huspriser betyder, at flere flytter på landet

De senere år er huspriserne generelt steget stødt. Det har betydet, at huspriserne i nogle områder af Danmark – særligt i hovedstadsområdet og andre storbyer – er blevet så høje, at det ikke er alle, der kan være med, og som har råd til at bo der. Derfor vælger flere i stedet at flytte i huse på landet, hvor huspriserne er lidt lavere, og hvor man får et hus med flere kvadratmeter for den samme pris som en lille ejerlejlighed i storbyerne.

For mange er det desuden særligt tiltrækkende ved et hus på landet, at naturen ligger lige uden for hoveddøren, og at man får egen have med i købet. Har du børn, kan naturrige områder også være tiltrækkende for børnene, fordi det giver dem flere muligheder for udendørs leg.

indretning-i-hus

Mere plads giver flere indretningsmuligheder

Uanset om man har børn eller ej, er det en fordel med et større hjem og et stort have areal, hvor der er plads til og mulighed for både indendørs og udendørs aktiviteter.

Samtidig giver et større hjem også flere indretningsmuligheder. Når det kommer til indretning, kan det ofte være meget rart at have nogle flere kvadratmeter at gøre godt med. Et lille hjem kan nogle gange virke rodet, fordi man på meget lidt plads skal prøve at finde et sted til alle sine ting – og ofte er der ikke opbevaringsplads til det hele.

Hvis du tidligere har været vant til at bo småt og dermed prøvet det med at få mest muligt ud af de kvadratmeter, du havde at gøre godt med, kan det være en lettelse at flytte i et hus med flere kvadratmeter på landet. Her behøver du ikke tænke i kreativ opbevaring eller være nervøs for at dine mange ting kommer til at fylde hele stueområdet.

Et større hus giver dig mange flere indretningsmuligheder, så du kan indrette dit hjem præcis, som du ønsker – uden at du skal bekymre dig om pladsmangel.

Har du drømme om landidyl?

Hvis du gerne vil flytte på landet og bo større og billigere end inde i storbyerne, kan det være en god idé at alliere sig med en lokal ejendomsmægler, der har kendskab til huspriserne på landet og lokalområdet.

I Jylland er der mange skønne boliger med mange kvadratmeter, der ligger i landlige omgivelser med naturen lige udenfor døren. Drømmer du om landidyl på Djursland i Jylland, kan den lokale ejendomsmægler i Allingåbro hjælpe dig med at finde drømmehuset til dig.