Fleksibilitet på jobbet: Vi arbejder mere hjemmefra end tidligere

Denne artikel indeholder reklamelinks

Gode medarbejderforhold er også en god forretning for din arbejdsgiver

Hvad der umiddelbart ligner en udgift for din arbejdsgiver, behøver på ingen måde at være det. Det er gældende for mange af de muligheder, din arbejdsgiver har for at skabe et bedre arbejdsmiljø for de ansatte.

Lad os blot tage et firmaarrangement som et eksempel. Umiddelbart er det en rigtigt dårlig forretning. Der tjenes ingen penge på arrangementet, men det koster penge – en ganske målbar udgift – at invitere hele virksomheden ud og fx spille Paintball eller lignende.

Men hvis det er med til at øge arbejdsglæden i virksomheden, at skabe et tættere sammenhold blandt medarbejderne og øge motivationen til for alvor at give den en skalle – ja, så stiger ROI’en (Return Of Investment) hurtigt og investeringen bedres.

Og sådan er det også med andre ting.

Kontorpladsen – både på arbejdet og derhjemme kan forbedres

Især kontorpladsen kan mange virksomheder med fordel kigge på – og drastisk forbedre. Det er her, medarbejderen har sin dag og forventes at udføre den opgave, der går ind og skaber værdi for virksomheden.

Her handler det ikke om at købe det billigste skrivebord og en taburet for medarbejderen at sidde på. Et hæve/sænke-skrivebord og et par gode kontorstole koster mere, men det vil være en god investering på sigt, da medarbejderen er i stand til at yde mere.

I samme kategori finder man også investeringen i en RollerMouse i stedet for en almindelig mus, den bedste software at arbejde med, gode telefoner og headsets og så fremdeles.

Des bedre forhold for medarbejderen, des bedre et resultat kan arbejdsgiveren også forvente.

Du er som medarbejder er det vigtigste ”asset”

I især amerikanske virksomheder er der en tendens til at se, hvilke ”assets” en given virksomhed har. Hvilke produkter, hvilke varer, har denne virksomhed?

Medstifter af den enorme sko-virksomhed Zappos.com, der for et par år siden blev solgt til Amazon.com for en milliard dollars, Tony Hsieh har et helt specielt bud på dette. Et specielt bud på, hvad Zappos vigtigste ressourcer var. Og som han beskriver i sin selvbiografi ”Delivering Happiness” var det ikke virksomhedens lager af sko, deres hovedkvarter eller noget tredje materielt – det var deres medarbejdere.

De medarbejdere, der hver dag udgjorde kernen af Zappos, var deres suverænt vigtigste ressource.

Virksomheden Zappos er kendt for at have gjort enormt meget for at skabe et attraktivt miljø for deres medarbejdere at arbejde i. Det var nemt at blive promoveret, hvis du lagde en indsats, og dine kolleger kunne hurtigt betegnes som nærmere venner end blot ”kolleger”.

Dette var med til at skabe en særlig stemning omkring virksomheden, der også smittede af på resultatet.

Når Tony Hsieh brugte så enormt mange ressourcer på personalepleje, handlede det derfor ikke om velgørenhed eller at Tony blot var en ualmindeligt flink fyr – det handlede lige så meget om, at Tony vidste, den rette virksomhedskultur ville kunne aflæses i bundlinjen senere.

Den bundlinje, der endte med at få Amazon.com til at købe Zappos.com for en milliard dollars.

Og det var endda efter, at Tony Hsieh en gang havde opbygget og solgt en virksomhed for 250 millioner dollars til Microsoft. Manden vidste, hvad der bygger en god virksomhed.

Og medarbejdere skal plejes med det rette udstyr!