Engang var det meget naturligt, at mænd gik med hat. Det gav en hvis status – denne hattemode er nu tilbage på banen, nu er det de unge mænd, som bærer hatten.
Hatten bruges i dag som et statement. Især ser vi denne mode i nye og moderne film, hvor hovedpersonen ofte bærer en hat. Engang var det mænd, der bar hatte, i forlængelse af en konservativ dragt, i dag er det unge mænd, som bærer hatten, ofte som et modecitat, med tilhørende hvide sneakers eller hiphopdress, jeans og en T-shirt. Denne mode startede som et stunt, et hint til en svunden tid, et ironisk koncept, men nu er hattemoden endelig vendt og hitter på de mange moderigtige mænd rundt omkring i verden.
Hatte gør godt på mange områder
Ofte har hatte deres egen identitet indbygget. Det er meget forskelligt, hvilket signal de forskellige hatte udsender. Går man eksempelvis med en wienerhat af filt, signalerer man praktisk vinterelegance. Hvis man derimod iklæder sig kasket, giver det et hvis signalement om arbejdende folk, kække knægte, nogle der er rappe i munden.
Hattemoden er faktisk kommet tilbage som en idé på, at vi skal kunne skille os lidt ud. Vi vil gerne vise, hvilken attitude vi har og hvilken personlighed, der gemmer sig under huden. Tilbage i gamle dage, da hattemoden rigtig var populær, var det også for at vise attitude. Men i dag er der mange forskellige hatte at vælge imellem og det er derfor muligt at vise med en enkelt hat, hvem man er som person.
Der findes en hat, som anvendes den dag i dag ret ironisk. Det drejer sig om den engelske pork pie, som jo egentlig betyder engelsk kødtærte. Det er ligeledes kælenavnet på en lille og fin filthat, som er klassisk i looket. Navnet derpå kommer fordi, hatten faktisk minder en smule om en kødtærte. Det er denne hat, som man ofte ser unge mænd skyde om i nakken, så de på den måde kommer til at se lidt frække ud. Derfor er denne lille sag nærmest gået hen og blevet en modetendens blandt moderne hipstere. Denne hat ser vi også i mange film og serier, som eksempelvis i serien ”Breaking Bad” fra Netflix. Her er det skolelæren, som anvender hatten for at se mere hård ud i looket.
Giv dit look et ekstra pift
Blandt modeelskere er det i dag meget kendt, at anvende hat, for at give en ekstra statement. Det ser vi tydeligt både i diverse modeblade og på forskellige catwalks verden rundt. Men for folk der ikke kender til denne mode, kan det hurtigt komme til at se fjollet ud. Måske er det blot et spørgsmål om tid, før det går op for alle mennesker, hvilke goder disse hatte kan bringe.
Hvis du sidder og tænker på, hvilken hat der passer til dig, så er det bare at sige, at du må ud på opdagelse. Mange gange må man prøve mange hatte, før man finder den helt rigtige, som giver den personlighed, der passer perfekt.