Genbrug dit regnvand og find vejen til økologi

Økologi og bæredygtighed er to vigtige ting, som betyder meget i hverdagen for danskerne. Men hvordan får du som dansker indgangsvinklen til en økologisk hverdag? – Det gør du bl.a. ved at genbruge dit regnvand

I Danmark byder efteråret og vinteren ofte på mange regnfyldte dage. De fleste af os ser det som en negativ ting, men nogle af os udnytter dette til at leve livet økologisk og sparer mange penge derved. Der er ingen grund til, at dette regnvand skal gå til spilde, ved bare at sive ned i jorden. Hvorfor ikke udnytte dette og genbruge det?

Tænk på miljøet

Ofte fører disse store regnskyl til, at vores krukker og blomsterbede bliver oversvømmet. Samtidig med dette går alt for store mængder regnvand til spilde, ved blot at sive ned i jorden.

Man kan nemt genbruge disse store mængder af regnvand og få glæde af det både indenfor og udenfor. Herved skåner du miljøet og sparer samtidig mange store summer penge. Når du vander dine planter, vil du ofte gøre det med drikkevand, som du tapper fra hanen. Det er også dette vand, som du bruger til tøjvask, vanding af planter og bilvask. Det er dog yderst oplagt at tænke på grundvands-ressourcerne og derfor i stedet anvende regnvand.

Dette gøres ved at du får installeret en regnvandstank under jorden på din ejendom, som vil opsamle vand fra taget, og som sender det videre til dit toilet eller din vaskemaskine.

Hvis ikke du har ressourcerne til dette, kan du finde en stor tønde, som du kan sætte op i din have, den vil automatisk blive fyldt op, og du kan herfra hente vandet til dine planter. Denne tønde vil ikke kunne filtrere snavs og skidt fra og derfor kan du ikke bruge dette til tøjvask eller toiletskyld. Men det er dog stadig en stor besparelse i dit budget og det er et godt sted at starte, hvis du ønsker at genbruge regnvand. Disse tønder ser man ofte i kolonihaver eller ved sommerhusgrunde, hvor mange danskere allerede benytter sig af dette smarte tip.

Planterne elsker regnvand

Planterne udenfor har ikke det store behov for vand i de våde måneder, hvor der falder store mængder af vand. I stedet kan du anvende vandet indendørs til dine stueplanter, som vil elske vandet.

Dette vand indeholder nemlig ikke lige så meget kalk, som det vand du tapper fra vandhanen. Planter er generelt ikke vilde med kalk og nogle planter kan ligefrem slet ikke tåle det og de ender derfor med at gå ud.

Når du anvender regnvand til vanding af dine planter, sparer du på drikkevandet. Du bør dog holde igen med regnvand i køkkenhaven, da vandet kan indeholde bakterier, som kan være direkte skadelige at få ind i kroppen. Her er der især tale om bakterier fra fugleklatter eller bakterier fra nedløbsrøret.

Det er ligeledes vigtigt, at du husker at tømme vandtønden inden frosten sætter ind i efterårs- og vintermånederne. Det er sørgeligt at nærme sig forårsperioden, med en tømme med hul i. Derved må du starte forfra med at opsamle regnvand.