Gør hjemmet klar til dine gæster

Når ferien melder sig, som den ofte gør for de fleste mennesker i sommerens varme tider, så oplever vi ofte overnattende gæster. Som dansker vil vi gerne kunne tilbyde lidt ekstra, men hvad kan vi gøre for at kunne dette?

Weekender og ferier byder ofte på overnattende gæster i de mange danske hjem. Ofte vil vi gerne fremstå som overskuddanskeren, der kan tilbyde gæsten noget ekstra og give dem en hjemlig fornemmelse af at sove i hjemmet. Selvom din dør måske altid er åben for gæster, så er det ikke altid sikkert, at hjemmet er parat til gæsterne. Her er en samling af gode råd og tips til, hvordan du kan sørge for, at dit hjem er klar til uventede gæster på en sådan måde, at alle føler sig velkomne og i godt selvskab, når de overnatter hos dig.

Indret hjemmet til fordel for gæsterne

Når man får gæster, ønsker man altid, at hjemmet er ryddet op og rengjort. Det er en vigtighed hele tiden at sørge for dette, hvis man er et af de mennesker, som ofte får uventede gæster. En anden ting man kan gøre, for at hjemmet hurtigt kommer til at emme af velkommenhed og kærlighed er ved hjælp af en lille buket blomster. Ofte skal der ikke meget mere til, for at hjemmet kommer til at stråle og virke livligt. Dernæst er det vigtigt, at du lader din indretning afspejle din personlighed. Derved vil du både som vært, men også gæsterne vil føle sig hjemme og godt tilpas hos dig og det vil ske helt automatisk.

Det er vigtigt at give plads og gøre plads til de overnattende gæster, hvis du er et af de mennesker, som ofte har overnattende gæster. Her kan du med stor fordel indrette et gæsteværelse, kun til fordel for dem. Hvis ikke du har megen plads i hjemmet, så kan du eventuelt indrette værelset, så du mens der ikke er gæster, kan anvende det som kontor. Alt du behøver på et gæsteværelse, er en sovesofa og eventuelt et lille natbord eller skrivebord en kontorstol, samt en gulv- eller skrivebordslampe. Det er en god idé, at indrette dette værelse med plastikblomster, da det måske er et rum, hvor du ikke vil opholde dig meget i. Hvis du ved der kommer gæster, så kan du skifte disse plasticblomster ud, med en fin ny buket afskårne blomster.

Gæstevenlige godbidder

Det er en god idé, når du laver suppe eller bager, at fryse lidt ekstra ned, så du altid har noget i fryseren, hvis der skulle komme gæster på besøg. På den måde har du altid noget, som du kan tilbyde dine gæster. Gæster foretrækker som regel hjemmelavet mad, men det behøver ikke altid være nylavet – det er som regel tanken der tæller. På den måde står du ikke pludselig og skal lave mad til mange, men har allerede forberedt dig på en uventet situation. Det giver på den måde også en hvis ro, når gæsterne tropper op og du alligevel kan tilbyde dem en skøn buffet.

Badeværelset er et andet sted, hvor du kan forvandle hjemmet til et minihotel. Hvis du selv har været ude og rejse, eller har overnattet på hotel, har du måske selv oplevet små shampoo- og sæbe produkter. Disse produkter kan du med fordel bringe med hjem og stille i en samlet kurv på dit gæstetoilet. Dine gæster vil elske den overskudsoplevelse. Ligeledes er det altid en god idé, at have en ekstra tandbørste og tandpasta liggende. På den måde vil dine gæster altid føle sig velkomne og ikke føle, at de trænger sig på i en upassende situation. Når nu dine gæster er kommet på besøg, så sørg for, at ligge et par ekstra håndklæder frem, så de ikke behøver spørge dig, om du har et ekstra, eller at de behøver, at hive deres eget håndklæde frem og derefter skulle transportere det våde håndklæde med hjem. Det er endnu en ting, som vil gøre dit hjem mere gæstevenligt og mere hjemligt.