Har du fået en motionsskade – Hvad bør du gøre?

Er du motionist eller måske endda eliteudøver og har du været så uheldig at få et motionsskade? Hvordan vil du reagere i en sådan situation og hvad bør du egentlig gøre? Her vil du kunne finde gode råd til at tackle problemet bedst muligt.

Idræt og motion indeholder både elementer som spænding, morskab, afstresning, socialt samvær samt hård fysisk træning. Det gælder både for motionister, som det gælder for eliteudøvere, at der ofte er kropskontakt, som kan indebære en vis risiko for fysiske skader. Det kræver en stærk fysisk aktivitet, men hvis uheldet alligevel skulle være ude, hvordan bør du så håndtere dette?

Denne artikel vil komme med en grundlæggende vejledning, hvis du er blevet udsat for en motionsskade. Her vil være beskrevet, hvor du bør henvende dig som den skadede person.

Hvad end det drejer sig om en alvorlig skade eller en mindre skade, så kan det resultere i fravær fra motionen og dermed nedgang i den fysiske form. Det er derfor vigtigt, hvis der opstår en skade, at få stillet en korrekt diagnose og derefter at få udført den helt korrekte behandling, så man på den måde har mulighed for, at forkorte afbrydelsen bedst muligt og komme på benene hurtigst muligt.

To forskellige typer af motionsskader

  • De akutte skader

Her drejer det sig om skader, som pludselig opstår. Ofte handler det om, at man træder forkert på foden, man falder, man støder ind i en genstand eller en anden person. Da denne skade er akut provokeret ofte af ydre omstændigheder, bør man søge hjælp øjeblikkeligt. Sværhedsgraden af skaderne kan varierer meget lige fra en let forstuvning, til knoglebrud og svære ledbåndsskader. Med disse skader bør man kontakte skadestuen for øjeblikkelig hjælp.

  • RICE princippet

Dette princip er vigtigt at huske, hvis man dyrker modereret motion i hverdagen. RICE er den akutte behandling og står for: Ro, Is, Kompression og Elevation. Det betyder, at den opståede skade skal holdes i ro, nedkøles eventuelt med en pose is, bindes i en elastisk bandage og hæves over hjerte højde. Hvis man giver skaden denne behandling øjeblikkeligt, kan man forhindre blødning eller ømhedsdannelse.

  • Overbelastningsskader

Den anden type skade er overbelastningsskader. Disse skader viser sig ofte pludselig uden varsel og uden en egentlig provokation af nogen former for ydre omstændigheder. Denne type skade kan også have været på vej over en længere periode, hvor man har negligeret signalerne. Denne type skade skyldes forkert og/eller alt for hård træning som påvirker kroppens væv gennem længere tid. Her kan der være tale om inflamationstilstande i eksempelvis sener og slimsække. I værste tilfælde kan der være tale om stressbrud på knoglerne.

Disse skader kræver ofte en konsultation hos en idrætslæge. Behandlingen af disse skader kan være langvarig og kræve en decideret omlægning af træningen samt teknik og/eller et ændret valg af motionsudstyr. I værste tilfælde kan skaderne kræve medicinsk behandling.

Hvis en sådan overbelastning opstår, bør du øjeblikkeligt afbryde din træning og kontakte din egen læge. Alt for mange danskere følger ikke disse råd og ender med at forværre skaden. I de fleste tilfælde har man behov for en omhyggelig genoptræning efter en opstået skade, for netop ikke at fremprovokere den samme type skade.

Hvis du er uheldig at få en motionsskade, bør du altid kontakte skadestuen, helst inden for 24 timer. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, bør du gå til din egen læge, så snart dette er muligt. Din praktiserende læge vil udføre en let undersøgelse og i fleste tilfælde henvise dig til en af landets idrætsklinikker.