Har du styr på dit vand? 3 måder vand hjælper din krop på

Vand til kroppen

Vand er essentielt for menneskehedens overlevelse. Hvis ikke vi får vand nok, dør vi af tørst, og man kan endda trække den helt op på samfundsmæssigt niveau og sige, at civilisationer har udviklet sig, hvor vandet har været til hjælp.

Det er dog ikke der, fokus skal ligge i denne artikel. I stedet sætter vi lidt fokus på, hvad vand egentlig kan gøre for dig og din krop i forskellige former.

Verden over og igennem tiden har der nemlig været talrige eksempler på, at vand har kunnet hjælpe med mange forskellige ting.

Det understreger blot, hvor vigtigt vand er for menneskeheden og det enkelte menneske, at vand kan bruges til så meget. Der er jo også den lille detalje med, at en af grundtankerne om liv i rummet er, at der skal være vand – vand er nemlig bare vigtigt.

Nummer 1 – hold kroppen kørende

Vi kommer ikke uden om, at uden vand dør vi, ligesom der blev nævnt i artiklens indledning. Vand er essentielt for menneskers overlevelse, fordi vand er nødvendigt for, at kroppen kan fungere.

Vores hud skal være smidig, vores led skal være smurte, vores celler skal være fyldte. Alt dette kræver en del vand.

Det bedste eksempel på, at vand bruges af kroppen til så godt som alt er måske sveden. Når vi sveder, er det vores krops forsøg på at køle kroppen ned, fordi vi fungerer bedst med en meget specifik kropstemperatur.

Så er det ikke kun indvendigt, vand bliver brugt af vores krop. Alt fra essentielle kropslige funktioner til at agere radiator kan kroppen finde på at bruge vand til.

Nummer 2 – mineraler i vand kan pleje og lindre

Varme kilder har længe været brugt som behandlingsmetode til forskellige dårligdomme. Helt tilbage til romerne og måske længere har disse kilder, som ofte indeholder mange mineraler, kunnet dæmpe gener ved forskellige lidelser.

Denne type varme kilder med det mineralholdige vand bliver også brugt til lindring og hudpleje i dag.

Flere virksomheder har bygget deres identitet op om det plejende vand, som eksempelvis franske Avéne. De står bag en lang serie produkter fokuseret på hudpleje, men grundtanken er så at sige, at det mineralholdige vand fra byen Avéne er grundlaget for produkterne.

Nummer 3 – Restituering og genoptræning

En lidt alternativ måde at tænke vand og kroppen på, men den er faktisk god nok. Flere forskellige måder at træne, genoptræne og restituere på er bygget op om vand.

Måske har du hørt om de atleter, der hopper i et isbad, efter de har været igennem en større kraftanstrengelse. Det er fordi, de gerne vil have musklerne til at trække sig sammen for at presse mælkesyren ud, så restitueringen hurtigere kan gå i gang. Det er altså iskoldt vand, de hopper i.

I forhold til genoptræning og nogle former for træning er vand også en vigtig del. Det gælder både genoptræning af en skade for professionelle atleter og for almindelige mennesker.

Eksempelvis kan man efter en skade i benet, anklen eller lignende få specielle løbebånd, hvor man står i vand til livet. På den måde bliver belastningen på kroppen mindsket, og man kan få en mere skånsom træning og genoptræning.