Afløbet er stoppet, tøjet fyldt med hår og hårbørsten kan du rense flere gange om ugen. Men hvorfor taber man så mange hår? Er det normalt? Og hvad kan man gøre, for ikke at blive tyndhåret eller værre endnu, skaldet?
Bare rolig, det er faktisk meget normalt at tabe op til hunderede hår om dagen. I nogle perioder kan man tabe flere hår end normalt. Det kan skyldes flere forskellige ting, men som regel går det over af sig selv.
Nogle af årsagerne til hårtab kan være psykisk stress, det medicin du tager, dine p-piller, eksem i hårbunden, kost og hormoner. Hvis du taber ekstremt mange hår, og mange flere end du gør normalt, og det er over længere tid, skal du søge hjælp hos din læge.
Hvornår er det for meget?
Det kan være svært at bedømme, hvornår man taber for meget hår. For hvem tæller helt præcist hvor mange hår der falder af? Forhåbentlig ingen, og det er meget svært at holde øje med håret hele tiden.
Ca. 100 hår om dagen, er det normale tab af hår. De vokser ud igen, så der er ikke noget at bekymre sig om. Føler du, at du taber meget mere end 100 hår om dagen, og i en længere periode, skal du søge læge.
Men måske er løsningen ikke så kompliceret. Taber du hår, kan det være pga. din kost. Lidt ekstra protein kan gøre underværker, da hår er lavet af proteiner. Hvis du ikke har lyst til mere kød, æg og fisk, så kan et kosttilskud være løsningen.
Spørg lægen til råds og få taget en blodprøve der viser, om du mangler vitaminer som f.eks. jern. Det kan også være en god idé, at spørge din frisør, da håret kan falde af, hvis det ikke har det godt.
Er det ikke årsagen, så skal du måske bare stresse lidt af. Sige nej til nogle ting, og bare slappe af. Skemaet behøver ikke være fyldt hele tiden, hele ugen. Det er lovligt, at være sig selv og bare nyde tilværelsen på sofaen foran fjernsynet.
Flere gode råd
Sørg for, at du får nok vitaminer og proteiner i din daglige kost, og er det ikke tilfældet skal du have kosttilskud i form af piller. Især D-vitamin, proteiner og jern er vigtige for håret.
Hovedbunden har godt af at blive massageret, og tåler altså ikke får meget varme fra fladjern, hårtørrer og andet. Dertil er det heller ikke sundt med alle mulige forskellige hårprodukter. Begræns dig, eller gem det til festen i weekenden. En stram hestehale kan også være skyld i hårtab.
Brug en ordentlig shampoo, når du vasker dit hår, og vask det ikke for tit. Hold dig til 2-3 gange om ugen. Du må selvfølgelig godt skylle det engang imellem, men undgå for meget shampoo. Dertil er det en virkelig god idé, at bruge en god conditioner. Og så plej håret med en hårkur, som sætter gang i blodcirkulationen og giver fugt og keratin.





