Hjælp jeg har hovedpine!

Du har sikkert prøvet det før – en dukkende, skingrende, eller pivende hovedpine har sneget sig ind på dig, og det er helt ulideligt. Desværre er det noget, der sker for os alle sammen engang i mellem, og nogle har det endda kronisk.

Hvad skal du gøre, når du står i denne situation? Droppe alle dine aftaler, og ligge dig under dynen resten af dagen? Eller finde ud af, hvad der er årsagen og hvordan du bekæmper det?

Mange tager blot 1 eller 2 smertestillende, også håber de på at pillerne tager smerterne fra hovedpinen. Er det tilbagevendende, er det meget bedre at finde ud af hvorfor hovedpinen opstår. Der kan være flere årsager til, at du døjer med hovedpine, men det er aldrig godt, at fylde sig selv med piller.

Hovedpine

Hovedpine er meget generende og kan være en sygdom eller måske et symptom på en sygdom. Der findes flere former for hovedpine, og ca. 70 procent af danmarksbefolkning har oplevet hovedpine i en eller form og grad i løbet af deres liv.

Den mest almindelig form for hovedpine, og den de fleste oplever, er spændingshovedpinen. Denne hovedpine er godartet, og kan skyldes flere ting – bl.a. dårlig nattesøvn, forkert arbejdsstilling eller en belastning. Dog er det oftest svært, at spore den egentlig årsag.

Spændingshovedpine er meget almindeligt, og i de fleste tilfælde behøver man ikke søge lægehjælp. Nogle kan være plaget så meget af hovedpine, at det går ud over deres hverdag. Her er det meget relevant at søge hjælp hos lægen. Migræne kan oftest være årsagen, og det kræver i visse tilfælde medicinsk behandling.

Årsager til hovedpine

Der kan være rigtige mange årsager til, at du får hovedpine. Det kan både være dine omgivelser og dine daglige vaner og rutiner, som giver dig hovedpine.

Miljø
Hvilket miljø bevæger du dig rundt i? Kan dine omgivelser og naturen spille en væsentlig rolle, når vi snakker om hovedpine? Nogle mennesker er meget overfølsomme overfor skiftende lufttryk, og særligt lav- og højtryksskift kan give hovedpine. For andre kan årsagen være årstiderne. De skifter, ligesom lufttrykket, og de mange ændringer på sol, varme, kulde, regn, slud og blæst kan give hovedpine.

sundhed-hovedpine-hvad-goer-jeg-intext_1Madvaner
Væske er meget vigtigt, og ligeså er mad. Er man for uregelmæssig i sit mad- og drikke indtag, kan det være årsagen til hovedpine. Ud over dette, kan specielle mad- og drikkevarer også være årsagen. Her er, især, de med migræne højest udsat, da de kan få anfald, når de spiser eller drikker bestemte ting. Indtager du et stort indhold af en bestemt ting, fx sodavand eller kaffe, kan dette også give hovedpine.

Søvn
Din livsstil har også en vigtig betydning for, om du døjer med hovedpine eller ej. Er du meget stresset, har problemer på arbejdet eller i familien, kan det være årsagen til den tilbagevendende hovedpine. Her kommer søvn også ind i billedet. Sover du ikke nok i døgnets 24 timer, og lider af direkte søvnmangel, kan hovedpinen igen komme af den grund. Mange oplever, at hovedpinen forsvinder som f.eks. søvnen bliver bedre og stressen mindre.

Hormoner
Hos kvinder kan hormonerne være årsagen til hovedpine. På visse tidspunkter ændres kvinders hormonbalance, og det kan frembringe hovedpine. Det kan både være omkring, før, efter eller undervejs, når den månedlige blødning kommer, eller når kvinden har ægløsning eller kommer i overgangsalderen.

Medicin
Der er flere former for medicin, der kan fremkalde hovedpine. De mest kendte medicinale produkter, der kan give hovedpine er, potensmidlet Viagra, Hjertemidlet nitroglycerin og hovedpine-medicin.

Du undre dig sikkert over, at hovedpine-medicin kan være årsag til hovedpine. For stort et forbrug af hovedpine-medicin kan give endnu mere hovedpine. Døjer du med hovedpine oftere end 3 dage om ugen, så skal du søge læge eller kigge på din livsstil og dine omgivelser.

sundhed-hovedpine-hvad-goer-jeg-intext_2Arbejde
Hvordan sidder du, når du er på arbejde? Arbejdsstillinger-, lys og miljø kan være endnu en årsag til tilbagevendende hovedpine. Sidder du ikke ordentlig, kan du eventuelt få en fysioterapeut til at hjælpe dig med at finde de rigtige stillinger, så du undgå hovedpine og andre mén.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du ofte har hovedpine, er det en rigtig god idé, at lave en hovedpine-dagbog. Når du har hovedpine så skriver du det i bogen med tidspunkt, hvor slemt og hvor længe. Dertil skal du også skrive ned, hvad du har drukket, spist eller lavet inden du fik hovedpine, da det kan være årsagen.

Med denne dagbog kan du muligvis i sammenråd med din læge finde ud af, hvorfor du får hovedpine og i kan sammen finde en løsning på problemet.

Du skal huske på, at alle de før nævnte ting kan have en virkning på din hovedpine, og derfor skal du tænke bredt, når du skriver om hovedpinen i din dagbog.