Hvad er DIY?

Den store kærlighed, som vi i dag har for genbrug, stammer helt tilbage fra 1970’erne. Men først i dag har vi rigtigt fået øjnene op for dette, og det er her begrebet DIY bliver stort. Og det hitter i Danmark netop nu. Men hvordan kan du komme ind i denne kamp, og hvad er DIY mere præcist?

At genbruge ting er både godt for miljøet og vores pengepung. Når vi genbruger noget, sætter vi samtidig produktionen af nye ting ned. Det betyder, at fabrikker ikke oser lige så meget, som de ville have gjort, hvis de hele tiden skulle producere nye ting. Det er ikke mange år siden, at vi havde en dille med at smide ud, købe nyt, smide ud og købe nyt. Nu er lykken endelig vendt og vi er for alvor begyndt at genbruge materialer og andre brugsgenstande.

Gør det selv og gør det godt

DIY er en engelsk forkortelse for ”Do It Yourself”, som på dansk betyder ”gør det selv”. Det er en forkortelse, som anvendes om små gør-det-selv-projekter, som alle mennesker i hjemmet kan benytte sig af. Kort sagt handler det om at tænke på vores miljø og genbruge ting, som vi ellers var trætte af. Det handler altså om, at skabe noget nyt, ud af noget gammel. Med DIY-projekter spændende gør man noget brugbart, men noget man ellers ville have smidt ud, fordi man enten syntes det var for kedeligt, eller fordi man ikke længere syntes det passede ind i hjemmet.

DIY-projekter startede egentlig med at være små hjemmeprojekter, som eksempelvis at male møbler om og pifte dem op, for at give dem et nyt look. I dag er disse projekter udviklet sig væsentligt og bliver i dag brugt så flittigt, at folk er begyndt at sælge dem til andre, som måske ikke kan overskue selv at tage disse projekter op. Det er altså ikke længere et projekt, som man anvender for at spare penge, men noget man gør nytte af, fordi man mener, at det er fedt og fordi det gavner på mange områder på samme tid.

Find din inspiration og kom selv i gang

Disse mange fine projekter er selvfølgelig sjove at have, men de er sjovest, hvis man selv har været i gang med dem. Det kan godt være svært, at finde inspirationen selv. Derfor er der mange, der finder inspiration til projekterne på internettet og i de mange bøger der er skrevet herom.

Der er mange områder man kan gå i krig med disse projekter, her kommer lidt punkter til inspiration til dig, som virkelig ønsker at gøre en forskel for verden:

  • Møbler
  • Smykker
  • Tasker
  • Kunst
  • Tøj
  • Servise

Der er ikke noget, der sætter nogle grænser. Ofte er det allerede færdiggjorte genstande, som bliver opfrisket, med en klat maling og lidt lim. Dog ser man oftere og oftere, at man anvender skrald og affald til at skabe ting som eksempelvis tasker, punge, smykker og meget mere. Her er der også tale om at genbruge ting, men her er det med sikkerhed noget, som ville være endt i skraldespanden.

Man skal være klar over, at når man gør nytte af disse projekter, så sender man et stærkt budskab ud til folk om, at man går ind for genbrug og det at hjælper med at skåne miljøet.