Hvordan får jeg lange flotte negle?

Flotte negle

Neglelak er vildt moderne, og der findes millioner af forskellige farver og mærker. Hvorfor laker vi vores negle? Danske kvinder og piger, som elsker at bære neglelak gør det for at være med på moden, men også for at se godt ud. Neglelak er med til at styrke din selvtillid.

Dog kræver det snilde, perfektion og øvelse, hvis man vil ligge en lak der er perfekt. Med neglelak i alle tænkelige farver og mærker, kan det være smart at finde den, som passer netop til dig. Det kan være en jungle at finde den rigtige, og når den er fundet bliver du nødt til, at tage den af igen i aften, for den passer højst sandsynligt ikke til det tøj du skal have på i morgen.

Der findes mange forskellige måder, farver, mønstre og længder på flotte negle. Nogle har stærke negle, og andre har små skrøplige negle. Ligegyldig hvilke slags negle du har, kan de blive fine.

Rigtig mange teenager-piger og kvinder betaler sig gerne til flotte negle. For hvem ønsker ikke at have smukke negle, som gør dig mere selvsikker og lækker? Det kan være dyrt at være hot, men det er bedre end at være not. De fleste hunkøn mener nemlig, at det er alle pengene værd.

Kunstige negle

Negle er en del af kroppen, og derfor noget alle har. Negle vokser hele livet, men det er ikke alle der har lige stærke negle. De fleste kvinder ønsker, at have lange stærke negle. Hvad så hvis man ikke kan få det? Er der så andre alternativer.

Først og fremmest kan man få lavet kunstige negle. Dine egne negle bliver forlænget med plastiktippere og lakkeret med en slags gele. På den måde kan du få dine drømme negle. Det koster penge, og om det er sundt, at brænde og lime plastik og gele på dine naturlige negle, det kan der være nok så mange meninger om.

Der er mange andre ting, som heller ikke er særlig sundt. Farver du dit hår, bruger massevis af makeup, vasker hår og krop i tilfældig shampoo osv.? Alle disse sundhedsskadelige ting vi gør ved vores kroppe kan fremkalde allergi. Skal vi så droppe det hele og leve vores ene liv med en skytsengel eller som en omvandrende boble? Ikke hvis man ønsker et smukt og lækkert udseende og liv med bedre selvværd.

Selvfølgelig er der altid en risiko, ved ikke at leve den naturlige vej. Du skal bare være opmærksom på symptomerne og signalerne, så er der ingen hindring i, at benytte sig af de smukke kunstige negle og andre produkter, som gør udseendet mere feminint og lækkert.

Naturlig lange negle

Vi kommer længst med ærlighed. Så lad os være ærlige omkring negle også. Smukke, lange, naturlige og sunde negle ser bare mest classy og sexet ud. Dog er det ikke alle negle, som gror lige hurtigt eller som er lige stærke og robuste.

Er dine negle sunde, så er de glatte og har ingen kamme eller riller. De er ensartet i farven og fri for pletter og misfarvninger. Dine negle gror ca. 0,1 millimeter om dagen, og hurtigst om sommeren.

Er det ikke tilfældet, og ønsker du at styrke dine negle, så de kan blive lange og flotte, så er der hjælp at hente. Der findes nemlig mange produkter, som kan gøre dine negle stærkere og pænere at se på.

Tips til lange negle:

  • Brug ikke dine negle som værktøj
  • Vær forsigtig med vaskemidler
  • Bid ikke negle og neglebånd i stykker
  • Plej dine negle og neglebånd
  • Spis vitamin- og proteinrig mad
  • Brug neglelak

Negle mode

Det nyeste inden for negle trends er bobler på neglene. Det er en meget underlig trend, som ikke kommer til at påvirke Danmark ret meget, idet det simpelthen er grimt og upraktisk. Danskerne er mere klassiske og til det mere neutrale neglelook, hvorimod amerikanerne er mere sprælske.

Trenden er netop startet i USA, hvor neglene ikke længere skal være lange og i flotte farver, men store og ligne bobler.

Boblerne bliver lavet af akryl eller gele, og er bestemt ikke sundt for neglene. Det er langt mere skadeligt end ”almindelige” kunstige negle. Boblerne er tunge for neglene, og når de skal af, skal de enten files eller opløses, hvilket bliver en lang proces på grund af det tykke lag, og dertil gør det meget ondt.