Hvordan forebygger du stress?

stress-på-jobbet-top

Stress bliver mere og mere udbredt, og flere mennesker går rundt med stress uden at vide det. Muskelspændinger, hjertebakken og søvnproblemer er blot få af de symptomer der bygger på stress. Det er problemer mange lever med til dagligt, men som de glemmer at gøre noget ved, eller tænke over grunden til problemet.

Måske går du rundt med ondt i maven, har hovedpine og ikke kan sove om natten. Det er ikke nødvendigvis tegn på stress, bare fordi tingene ikke fungere optimalt. Dog skal man holde godt øje med de symptomer, som går dig på i dagligdagen og får dig i ubalance. Er det en konstant følelse, vil det højst sandsynligt være tegn på stress.

Men hvad er stress egentlig, og hvorfor skal det gå ud over arbejdslivet? Kan du selv forebygge stress?

Hvad er stress?

stress-på-jobbet-1Stress er et vidt begreb, og bliver derfor anvendt på flere måder. Da stress kom frem, var betegnelsen for det, at man var overbelastet psykisk eller påvirket af et eller andet.

Stress har altid handlet om dig og dine omgivelser. Belastningerne tager på dit velbefindende og går altså ud over din psyke. Det handler i bund og grund om din mængde af forskellige ressourcer.

Der er ingen tegn på, at stress er en sygdom. Det er blot en måde kroppen reagere på, fordi den er belastet på en eller anden måde. Disse belastninger kan dog give helbredsmæssige problemer og konsekvenser, men det kommer helt an på, hvilke faktorer der påvirker hinanden i stress forløbet.

Hvordan er din stress situation? Hvordan er din belastnings styrke og hvor lang tid strækker den sig over? Hvilke ressourcer har du, både personlige og miljøbestemte? Kan du håndtere belastningen og stressen? Hvilke symptomer har du af stress – reagere du både psykisk og fysisk?

Det er spørgsmål du er afhængig af at kunne håndtere for at komme af med stress på. Er du i tvivl om, om du har stress eller du bare skal planlægge din hverdag bedre, og lægge vægt på nogle andre ting?

Symptomer på stress

Ligesom stress anvendes på mange forskellige måder, er der ligeledes mange symptomer på stress. Det skyldes, at ingen mennesker er ens og derfor bliver vi påvirket og overbelastet på forskellige måder. Nogle bliver påvirket fysisk, hvor ondt diverse steder på kroppen og anspændthed tager overhånd, mens andre får psykiske problemer, så som tristhed og søvnløshed.

Pointen med denne forklaring er, at ingen har de samme stress symptomer, fordi det er kroppen som sender signalerne – og ingen kroppe er ens.

Dog er der nogle symptomer man ser oftere end andre. Her kommer de mest hyppige symptomer på stress – både de fysiske, de psykiske og de adfærdsmæssige symptomer.

Fysiske symptomer: Uro i kroppen, hjertebanken, smerte i mave og hoved, nedsat potens, hyppig angreb af infektioner i kroppen, vægttab og forværring af kroniske sygdomme.

Psykiske symptomer: Træt hele tiden, ingen lyst til noget, bliver nemt irriteret, hukommelsen svigter, angst for forskellige ting, ingen humor, får svært ved at koncentrerer sig og kan ende med en depression.

Adfærds symptomer: Svært ved at sove, engagere sig ikke i noget, bliver nemt aggressiv, har svært ved at tage beslutninger, har tendens til at hyperventilere, får en nedsat præstationsevne, bruger flere stimulanser og har et højere sygefravær.

Dette er blot et udkast af mange symptomer man ser på stress. Der vil være nogle af symptomerne, som ikke behøver være stress, for de kan sagtens indgå i en normal hverdag. Dog er det vigtigt, at du lytter til dig selv, og finder årsagen til dine symptomer. Årsagen til nogle af disse symptomer kan findes andre steder, og du må endelig ikke binde dig til stress, før du ved at det er det du har.

stress-på-jobbet-2Stress på arbejdspladsen

De seneste årti har stress fyldt meget, og dette skyldes udbredelsen af stress. I dag går det især ud over arbejdspladserne, og derfor indfører rigtig mange virksomheder forskellige værktøjer til at undgå eller håndtere stress på. Det skyldes de mange sygemeldinger og de som helt må sige op eller bliver fyret grundet stress.

I Danmark har ca. 12 % af befolkningen alvorlige symptomer på stress. Det svarer til ca. 430.000 mennesker, som lider under dette hver eneste dag. Hvad koster det mon den danske statskasse? Omkring 14 milliarder kroner går til sygefravær på arbejdet, for tidlig død og generelle udgifter til sundhedsvæsenet.

Pålideligheden af disse tal, som komme fra Stressforeningen kan diskuteres, men det giver et billede og et estimat af, hvor udbredt og slemt det står til med stressniveauet i Danmark.

Forebyggelse og behandling af stress

Der er mange ting du selv kan gøre, både privat- og i arbejdslivet, for at forebygge stress. På hjemmefronten skal du sørge for, at have styr på økonomien, planlægge din hverdag, kom ud og motionere og få brugt din energi på en god og sund måde. Dertil er det også vigtigt, at du kan slappe af, og sove godt om natten. Alt dette giver et super godt overblik og ikke mindst overskud til dagen. Brug din familie og inddrag dem gerne i flere aktiviteter både de huslige og fritiden. Lær at lytte og læg mærke til hvordan din krop reagere.

stress-på-jobbet-3På arbejdet skal du også planlægge og sørge for at strukturer din tid ordentlig. Derved bliver risikoen for stress nedsat, fordi du har styr på dine opgaver. Vær altid realistisk med tidsforbrug, så du ikke bliver belastet. Brug dine ressourcer på de områder du er god til, og lad andre klare opgaver, som du ikke kan klare. Dertil er det vigtigt at inddrage dine kollegaer og ikke mindst din leder eller chef. På den måde får du et godt flow i hverdagen, og dit sociale netværk på arbejdspladsen bliver plejet. Din leder eller chef skal vide, hvis du er stresset, så det ikke bliver værre – i skal nok komme frem til en god løsning, men det kræver sammenhold og at man snakker om tingene.

Behandlingen af stress er afhængig af hvordan din stress er, og ikke en generel behandling. Det er vigtigt, at du kommer i behandling, så du undgår diverse konsekvenser der er ved stress.

Du skal i behandlingen arbejde med din afspænding både af krop og sind. Når du er kommet i gang med dette, og har overskud til at finde ud af, hvordan sin stress opstår skal du lave en problem analyse af dine symptomer. Herefter skal der findes en løsning på dine problemer, så du kan slippe af med stress igen.