Motion kan forstås på mange måder. Det kan være alt fra cykelturen på arbejde, tage trappen i stedet for elevatoren eller udøve en Ironman. En ting vi alle er enige om, er i hvert fald, at bevægelse er nødvendigt, for at vi kan være til stede på en ordentlig måde, og leve et godt og sundt liv.
I dag er vi ikke længere underlagt fysisk udfoldelse på samme måde som man var førhen. Vores arbejde er blevet mere og mere stillesiddende og mange ting er automatiseret. Mange har en bil, og bruger den flittigt – også selvom man bare skal en smut i den lokale brugs efter en liter mælk. Hverdagen er travl, og når vi, efter en stillesiddende dag, kommer hjem, er der ikke meget overskud og tid til løbeklubber og motionscentre.
Ikke nok med at vores arbejde er blevet mere stillesiddende, også udbuddet af madvarer er blevet større og billigere. Resultatet af dette er, overvægt og andre livsstilsygedommer f.eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk og årekalkning.
Det sker også fordi de fleste af os, har overskud på kaloriekontoen og underskud på motionskontoen. Hvad skal vi gøre for at vende dette fænomen, og den kedelige udvikling af livsstilsygedomme?
Musklerne har brug for bevægelse
Hvad bruger man egentlig sine muskler til? De holder dig oprejst, bevæger din krop, og trækker vejret for dig. Hjertet er en meget vigtig muskel, faktisk den vigtigste. Uden den, ville man ikke være i stand til at leve.
Efter nogen tid i sengen, f.eks. ved sygdom vil muskelmassen blive mindre, da man ikke rører sig. Der sker allerede efter et døgn.
Er du inaktiv, vil din muskelstyrke, kondition og knoglemasse falde, og dit led brusk og dine ledbånd vil blive svagere. Selvom muskelmasser bliver mindre, vil appetitten som regel aldrig falde, og derfor er der stor risiko for, at dine fedtdepoter bliver fyldt op.
Hvorfor skal du motionere?
Det er nemt at lade være, især hvis der ikke er lyst og tid til det. Dog er det vigtigt, at røre sig i løbet af dagen. Motion, også på et begrænset niveau, har en forbyggende effekt på forskellige sygedomme, f.eks. hjertekarsygdomme. Risikoen for blodpropper, forhøjet blodtryk og stive led og muskler bliver mindre ved en smule motion. Det forbedre også dit immunforsvar og gør dit humør væsentlig bedre. Dyrker du motion sammen med andre, vil dit sociale netværk øges.
Man behøver ikke træne flere gange om ugen. En lang går tur hver anden dag er passende for nogen. Du bestemmer selv, hvad og hvordan du vil træne. Det kan dog være en god idé, at lave nogle mål eller skrive ned hvorfor man gør det. Målet kan være at løbe et maraton om 3 måneder, eller bare at få mere overskud i hverdagen.
Det er aldrig for sent at komme i gang, og i bund og grund handler det om, at opnå dine mål eller bare at få et bedre helbred. Argumentet om, at motion mindsker risikoen for forskellige sygedomme bør være nok til, at gå i gang med at motionere.
Uanset hvad må det aldrig blive en sur pligt at dyrke motion. Hvis du ikke har lyst til at dyrke motion, så gør dig selv den tjeneste, at gå en frisk tur en gang imellem, tage trapperne i stedet for elevatoren eller cykle på arbejde. Nyd vejret og naturen, tænk positivt og se verden. Husk på at bevægelse og anstrengelse er en nødvendighed, for at vi som mennesker kan fungere.
Glem alt om undskyldningerne, den eneste du snyder er dig selv, dit helbred og måske din vægt. Find ud af, hvornår du har tid til at gå den daglige tur eller hvornår svømmehallen åbner. Spørg eventuelt nogen, om de vil være med til at træne sammen med dig. Hold fast i træningen, køb noget behageligt og ordenligt træningstøj og vær stolt over det du formår at gøre mod dig selv.
Træning skal ikke kun ske i januar, men også resten af året og livet. Lad snakken ligge og kom i gang.