Julen bære fred med sig. Venner og familier samles og der bliver hygget og spist en masse lækkert mad. Ferien op til og omkring julen er lig med en vis forventningsglæde, til netop at mødes med familie og venner til den årlige julefrokost eller andet julehygge – man ser frem til denne kvalitetstid.
Desværre viser statistikker, at julen ikke kun er fredelig. Der er to måneder på året, hvor skilsmisser topper skalaen – og det er september og januar. Hvorfor mon det?
I december måned holder mange danskere ferie, og når man kommer til januar, og skal i gang med den normale hverdag igen, er der ofte mange bristede forventninger og flere konflikter, som har formeret sig i løbet af ferien.
Starten på år 2016
Ferien er i det fleste tilfælde ikke direkte skyld i skilsmisserne, men det er herefter folk indser, at deres ægteskab ikke længere er lykkeligt. Det er ikke par, som fungere godt sammen på det grundlæggende plan, der pludseligt efter juleferien kommer i tanke om, at det hele går ad ned ad bakke.
De par der går fra hinanden umiddelbart efter ferien, er par, som har haft knas i ægteskabet i længere tid. Forholdet er gået i stå, blevet svigtet og problemerne ophober sig. I hverdagen har parret prøvet at undgå diverse konflikter, for ikke at ødelægge forholdet eller familien, og da juletiden kom havde man ikke fået snakket de mange problemer igennem – også stod der pludselig december på kalenderen.
I december står den på hygge med familie og venner, og kærlighed og samvær fylder alt. Her bringer man næppe alle problemerne på banen, og derved risikere flere par at det kulminerer efter ferien, og problemer eskalere for alvor.
De par der går fra hinanden ved udmærket godt, at der har været problemer i deres forhold, men vælger først at smide bomben efter jul, for ikke at ødelægge denne højtid for familie og venner. Derfor vælger flere par, at holde ud julen over, også skilles de i januar.
Forventninger til ferien
Det kan tværtimod blive et endnu bedre parforhold, hvis bare man er enige om at der skal fokuseres på kærlighed, hinanden og sexlivet – men begge parter skal være helt enige, ellers kommer det ikke til at fungere.
Når vi går en ferie i møde, får vi helt automatisk nogle forventninger til alverdens ting, men vi glemmer at snakke om forventningerne, og de bliver hurtigt til konflikter. Man er nødt til at snakke sammen om hvad der skal ske i ferien – måske vil den ene partner læse bøger og gå ture i skoven, mens den anden vil være sammen med venner og familie hele tiden. Sådanne uenigheder giver konflikter – især hvis den ene kæmper for forholdet mens den anden hellere vil sætte fokus på andre ting.
Snak sammen, så jeres forventninger stemmer overens, også du ved hvad din partner har lyst til.
Når skilsmissen banker på
Men hvad kan man som par gøre for at det hele ikke kulminere efter en ferie, hvor hverdagen igen skal kunne fungere optimalt?
Det eneste rigtige at gøre er, at være direkte og helt ærlig. Fortæl din partner om dine følelser, og tal altid i jeg-form, da konflikten ellers vil fortsætte, og så bliver forholdet ikke bedre. Det er meget vigtigt, at kommunikationen er god og ordenligt, da det ofte er her problemerne opstår.