Hypnose: Hvad er hypnose, og hvad kan det bruges til?

Synes du også, at hypnose er spændende, og er du interesseret i at vide mere om, hvad hypnose er, og hvad du kan bruge det til? Læs med her,

hypnose

Hypnose har i mange år været forbundet med noget mystisk og alternativt, og selvom hypnose er blevet en lidt mere anerkendt behandlingsform i dag end for blot fem eller ti år siden, er der stadig mange der er skeptiske overfor hypnose.

Denne skepsis kan muligvis skyldes, at mange har en opfattelse af, at hypnose er noget, hvor man helt mister kontrollen af sin bevidsthed og derfor kan blive sat til at gøre alle mulige ting helt ubevidst. Hypnose er dog mere end det, og i dag bliver hypnose i højere grad sat i forbindelse med behandling af psykiske problemer. Herunder kan du læse mere om, hvad hypnose er, og hvad du kan bruge hypnose til.

Hvad er hypnose?

Hypnose er en form for trance eller koncentreret opmærksomhed, hvor man ikke helt er til stede i nuet. Måske har du selv oplevet at falde i staver i toget på vej hjem fra arbejde eller over morgenkaffen? Det er lidt samme trancetilstand som bruges i hypnose.

Hypnose har i mange tusinde år været brugt som behandling af psykiske og fysiske tilstande. Under hypnose er man mere fokuseret og mere modtagelig overfor suggestioner, som er forslag eller beskeder, som påvirker klientens sind.

Behandleren kan f.eks. komme med suggestioner ved at sige sætninger som at klienten vil være gladere efter hypnosen. Dette kombineres med visualiseringer, hvor behandleren får klienten til at visualisere sig selv i en situation, hvor problemet ikke længere er en udfordring.

Det kan hypnose bruges til

hypnoterapi

Hypnose kan bruges som hypnoterapi, hvor der laves terapi under hypnose. Det vil sige, at personen der udfører hypnosen (terapeuten) laver terapi af en anden person, mens denne person er under hypnose. Terapeuten hjælper dermed patienten med at komme ind i en hypnotisk tilstand, hvorefter terapeuten laver terapi ved at komme med suggestioner eller gode beskeder til, hvordan patienten kan genvinde kontrol over sit liv og reducere symptomerne på problemet.

Hypnoterapi er på den måde en form for kommunikation mellem terapeuten og patienten, hvor terapeuten påvirker patienten, så patienten får det bedre. I hypnoterapi bruges ofte de samme teknikker som ved samtaleterapi, men hvor patienten er i hypnose samtidig med. Denne kombination af samtaleterapi og hypnose giver en mere effektfuld virkning, fordi hjernen arbejder på en anden måde under hypnose. Det er netop også det, som gør hypnose til en effektiv behandlingsform.

Hypnoterapi kan blandt andet have en god effekt mod stress, dårlige vaner, depression, afhængigheder, angst og fobier. Forskning tyder desuden også på, at hypnose kan bruges til rygestop, til behandling af irritabel tyktarm og fysiske smerter samt vægttab. Det er dog ikke alle, der er lige modtagelige overfor hypnose.

Lær at hypnotisere andre

Synes du, at hypnose er en interessant behandlingsform, og ønsker du at lære mere om hypnose, kan en hypnoseuddannelse måske være noget for dig. På hypnoseuddannelsen lærer du desuden også, hvordan du hypnotiserer andre personer.

Der findes forskellige typer hypnoseuddannelser lige fra et gratis online minikursus til længere hypnoterapiuddannelser. Vælger du nogle af de længere uddannelser, kan du også lære teknikker, der gør dig i stand til selv at behandle psykiske problemstillinger som angst, depression, fobier, dårlige vaner og afhængigheder hos andre mennesker.

En hypnoseuddannelse kan på den måde give dig både større viden om hypnose og hypnoterapi og samtidig give dig hypnoseteknikker og kundskaber, der gør dig i stand til at kunne hjælpe andre mennesker med deres psykiske udfordringer.