I moderne familier er testamenter essentielle

Testamente familie

I gamle dage var der kernefamilien med far, mor og børn, og så var der den enlige mor – det var i grove træk det, man så. Den gang var samfundet noget mere stift, og status og anseelse lå i andre ting, end de gør i dag.

Nu kan familier findes i alle mulige former og sammensætninger. Faktisk har Danmarks Statistik 37 forskellige familieformer, som de kategoriserer efter.

Det vidner om den forskellighed, der findes i familier i dag, og netop fordi der er så mange forskellige måder, man kan arrangere sin familie på, bliver sådan noget som et testamente endnu mere vigtigt.

Der er arveregler, som gælder alle, men de tager ikke altid højde for den måde, man egentlig har det i sin familie. Der kan være mange individuelle forhold, som betyder, at man gerne vil gøre noget andet, end det arvereglerne foreskriver, og det kræver et testamente.

Hvis man ikke er gift, kan man komme i problemer

Udfordringen ligger i, at arvelovgivningen er relativt lineær i forhold til hvem, der arver. Som man kan se hos denne advokat i Hadsten er der tre arveklasser, som fordelingen af en arv sker efter, hvis der ikke er et testamente.

Advokaten skriver, at det først er dine børn, dernæst dine forældre og efter det dine bedsteforældre, der arver. Undtagelsen er naturligvis, hvis man er gift – i så fald vil halvdelen af arven tilfalde ens ægtefælde.

Det er let at forestille sig, at en sammenbragt familie ikke har valgt at gifte sig, og der kommer en potentiel udfordring. Når man ikke er gift, sker fordelingen altså efter de nævnte arveklasser, og der står ikke noget med samboende partner.

Derfor vil en samlevende, men stadig ugift partner altså ikke få noget, hvis det tragiske skulle ske, at den anden partner dør.

Få det som du vil med et testamente – næsten

Testamente

Hos advokaten i Hadsten kan man også læse, at med et testamente får man langt mere kontrol over, hvad der kommer til at ske med ens ejendele og værdier, når man dør.

En fjerdedel af arven er bundet til ens ægtefælle eller børn, men de resterende tre fjerdedele er der altså mulighed for at få medbestemmelse over. Det er især smart, hvis man har ønsker om, at bestemte personer skal have bestemte ting.

Det kan man nemlig nedfælde i sit testamente. På den måde kan man sørge for, at eksempelvis børn man ikke er biologisk forælder til også kan få noget af arven, hvis man har lyst til det.

Det giver altså en del mere fleksibilitet i forhold til det, der skal ske efter ens bortgang, og det giver en højere grad af selvbestemmelse, hvis man får lavet et testamente. Det er noget, de fleste synes godt om, og det kan være med til at give en ro i sindet, inden testamentet skal træde i kraft.

Testamenter er så godt som altid en god ide for alle mennesker, men især når der er tale om nogle af de nye familiekonstellationer, hvor der kan være forhold, som ikke afspejles i den generelle lovgivning om arv.