Indret din have til et paradis med egen svømmesø

Når man taler om indretning af haven, så er det meget populært med vand i disse år. Hvis du går og drømmer om et bassin i haven, men ikke magter alt arbejdet med rengøring af pool så læs med her.

Når de fleste mennesker tænker på et badebassin i haven, så tænker de nok på en rektangulært klassisk swimmingpool med turkisblåt vand. Denne klassiske løsning kan dog hurtigt gå hen og blive et helvede for mange. Ikke nok med, at der er meget forarbejde i at grave ud og bygge, så er der også en del vedligeholdelse af et sådant bassin. Det behøver nu ikke være så hårdt, at have et paradis i egen have.

Swimmingpool vs havebassin

Der findes andre gode muligheder end den klassiske swimmingpool, som ganske vist kræver meget vedligeholdelse i form af tid og kræfter. Inden for de seneste år er det nemlig blevet meget populært med vand i haven. Enten vælger folk at grave ud til en lille havedam, eller også vælger de at grave ud til en swimmingpool. Men hvorfor ikke vælge en god kombination af disse to?

Det som det hele drejer sig om, er den nye og populære svømmesø. Det er kort sagt en blanding mellem den traditionelle swimmingpool og det havebassin vi kender. Der er dog den store fordel ved dette, at den er selvrengørende og du kan stadig bade i det.

Dog kræver denne sø, at du har en stor have og en smule kendskab til planter. Søen udgraves og anlægges som en helt naturlig sø i haven. Der skal både være plads til kanter med planter og sten. Hvis du har lidt tålmodighed og snilde, så vil planternes særlige system kunne holde ferskvandet i søen rent, uden du behøver, at anvende specielle kemikalier. Det er en måde hvorpå du selv får stor glæde og samtidig skåner miljøet.

En af de største fordele ved dette fænomen er, at du helt selv kan bestemme, anlægget af søen, hvor stor den skal være, i hvilken form. Herved kan den tilpasses præcis efter, hvordan din have er grundlagt. Svømmesøen kræver ikke megen vedligeholdelse, som en almindelig klassisk swimmingpool gør og selve rensesystemet er ganske ufarligt for naturomgivelserne.

Specialiser dig og find den rette løsning

Der findes mange forskellige typer af svømmesøer – disse kan kategoriseres. Under kategori 1 finder man den mest naturlige sø, hvor selve søen anlægges helt uden tekniske løsninger. Kigger man derimod på kategori 5, så finder man de mest avancerede søer, med høj grad af specialiserede installationer. Hvis man kigger på landsplan, så anlægges langt de fleste søer efter kategori 3 og 4. Her er der tale og svømmesøer med cirkulationspumper og biologiske filtre, som gør vandet helt eller næsten klart.

Hvis man synes, at disse svømmesøer lyder spændende, så bør man læse mere om dem eller søge en ekspert, som kan komme og hjælpe med at anlægge den. Der findes nemlig mange tekniske færdigheder for, hvordan man får søen til at være selvrensende.

Planter til søen

Når man endelig har fået anlagt søen, så findes der en del forskellige planter, som kan være gode. Det er vigtigt med planter i søen, for at den skal kunne holdes ren. Planterne renser nemlig vandet og sørger for, at du kan bade i den uden at blive syg.

Herunder er en liste med eksempler på, hvilke planter du kan vælge. Du bør ligeledes snakke med en ekspert om, hvilke planter der er bedst i din have.

  • Kattehale
  • Engkappeleje
  • Gul Sumpiris
  • Kalmus
  • Siv
  • Kærmysse
  • Dværgdunhammer
  • Skavgræs
  • Star
  • Vandmynte