Januar er snart slut – har du været på udsalg?

januar-udsalg-top

Der var ingen tvivl om, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne, da forventningerne til julegavekøb 2015 blev spået, og heller ikke da ræset gik i gang. Der blev shoppet, handlet, pakket ind og kørt igennem – og det ville ingen ende tage. Beløbene pr. husstand steg og folk brugte også lidt ekstra penge på den gode julemad.

Men inden vi fik set os om, var julen ovre. Millioner af pakker blev pakket op, julemaden blev spist og sangen rundt om juletræet blev sunget. Dagene efter stod dog også på julefrokoster – men så var det slut. Tiden flyver af sted, og det kan være svært at følge med. Er man en af dem, som absolut ikke kan følge med, skal man prøve at stresse lidt af og huske at leve i nuet.

Tilbage til januar udsalget – det vi alle sammen glæder os til, når julen er ovre og nytåret er skudt ind. De mange julegaver som skal byttes, kan du få meget mere for, når januar starter. Butikkerne sænker priserne helt i bund, og gavekort og julegaver bliver pludselig til meget mere end det du skulle bytte, eller hvis du gemmer gavekortet til en anden måned.

Januar i december??

Jjanuar-udsalg-1ulen og nytåret når ikke engang at være forbi eller skudt ind, før udsalget starter. Januarudsalget starter typisk lige efter julens helligdage, hvor butikkerne alligevel åbner op efter juleferien.

Reklamerne med de gode tilbud overtog hurtigt postkassen og tv’et, og det vil typisk være den 27. december, at butikkerne tyvstarter januar måned. Her er julemaden stadig i fordøjelsesprocessen og nytårsmenuen er knap nok købt ind.

Butikkerne ligger hårdt ud efter juleferien, og vi når knap nok at blive klar til januar før de har skudt udsalget i gang. De ved lige præcis hvilken markedsføring de skal ud med, for at kunderne strømmer til, også inden nytåret.

Der er ikke en eneste butik som prøver at undgå januar udsalget. I diverse byggemarkeder og lignende butikker lægges der meget vægt på, at vi nu er gået ind i et nyt år, hvor vi virkelig skal gøre noget godt for hinanden, samfundet og verden.

Den grønne energi fylder utrolig meget, og investeringer kommer både dig selv og verden til gode. Sådan er det bl.a. hvis du udskifter dine el, vand og varme systemer med nye teknologier og metoder. Her er varmepumper, luftsolfangere og vindenergi et godt sted at spare penge. Her vil også være penge at spare, både på januar udsalg, men også på håndværkerfradraget.

Butikkernes bedste tricks

Salgsstrategier og god markedsføring kan sikre butikkerne en fabelagtig omsætning i løbet af de sidste dage i december og hele januar måned. Det allerbedste trick er at annoncere med, at mange af butikkens varer er sat ned til halvpris eller derunder. Annoncen må ikke være fuld af uoverskuelig tekst, men skal bære et meget simpelt budskab. Let og forståeligt skaber flere kunder, og dermed mere omsætning.

Den vigtigste regel ved at skulle lave sådanne kampagner og store udsalg er, at modtageren kort og præcis skal vide, hvornår foregår udsalget, hvor meget kan man spare og så skal der være nogle eksempler på udsalgsvarer – gerne nogle der virkelig er populære i tiden. Herefter er det op til forbrugeren selv, at vurdere om udsalget er noget for vedkommende.

Dit bedste udsalgskøb

januar-udsalg-2Januar er snart ved dens ende, men du kan stadig nå, at tage på udsalgsjagt i landet mange butikker. Har du fået byttet julegaverne? De fleste butikker bytter til og med den sidste dag i januar, så du har stadig chancen for at nå det. Gavekort gælder som regel i flere år, så dem kan du også sagtens nå at bruge.

Det er spændende at se, om januar udsalget fortsætter ind i februar, nu hvor det starter allerede i december.

Heldigvis er det sådan, at hele året rundt kører flere butikker med udsalg, så det er ikke livsnødvendigt at komme på januarudsalg. Dog er det ikke sikkert, at tilbuddene er ligeså gode resten af året, som det er i denne måned.

God shoppelyst.