Jul uden ekstra kilo på sidebenene

Denne artikel indeholder reklamelinks

Mange danskere elsker december og alt der tilhører. Denne måned er fyldt med hygge, god mad og drikke. Det betyder også, at der bliver skåret ned på motion, og derfor kan det ske, at der kommer et kilo eller to på siddebenene i løbet af julen.

Et stykke juleslik her, og en småkage der – pludselig er det 2. juledag og bukserne strammer de forkerte steder, og kinderne er efterhånden blevet godt runde. Der er så mange fristelser i december måned, og med det gode argument ”Det er jo kun jul en gang om året”, så får den ikke for lidt.

Vi vil meget gerne undgå at tallene på vægten stiger i år, men hvordan kommer vi igennem denne sukkersøde og fede måned, nu hvor der ikke bliver lagt vægt på motion og kost? Her kommer nogle gode råd, som du kan tage til dig i december måned, for ikke at blive uvenner med badevægten og tøjet i klædeskabet.

Dermed ikke sagt, at julen skal være kedelig og ikke indeholde sukker og fedt, men vi bliver nødt til at skære lidt ned, de steder vi kan uden det gør så meget, også gå nogle ture og dyrke lidt motion ind imellem hyggestunderne.

Sundhed,-Sådan-kommer-du-sundt-igennem-julen--intext_2Hovedregler

Mange vil gerne kunne spise så meget som muligt i juledagene, fordi der så skal spises igennem. Men det er en rigtig dårlig idé. Spiser man ingenting i løbet af dagen, og så fylder sig til aften, kan du få det rigtig skidt, og det kan ødelægge din aften. Få i stedet styr på dit blodsukker, og spis små måltider i løbet af dagen.

Husk også at drikke vand. I julen har vi tendens til at drikke alt andet end vand. Så rødvin, øl, spiritus og sodavand bliver der drukket meget af. Lav denne regel – drik et glas vand mellem hver glas sodavand, øl eller rødvin. Det hjælper på indtaget af kalorier.

Spis med måde og tyg grundigt! Vi synker først maden, når den er flydende, så maden kan blive optaget og fordøjet nede i maven. Tygger du ikke maden ordenligt, vil din fordøjelse komme på hårdt arbejde. Du vil også bliver hurtigere mæt, ved at tygge mere på maden, og dermed ikke spise så meget.

Julemaden

Fedt, sukker, fløde, skind og brune kartofler. Det hører alt sammen julen til, men her kan vi godt spare lidt på alle kalorierne. Vælg f.eks. svinekammen i stedet for nakkekammen, de har begge svær på, men svinekammen er mere magre, og du vil ikke kunne smage forskel. Her kan du spare på kalorierne, og du får mere kød med mindre fedt.

Sundhed,-Sådan-kommer-du-sundt-igennem-julen--intext_1I nogle familier bliver serveret både flæskesteg og and, mens andre kun får en af delene. Får i and juleaften, så kan du tage skindet af, for her sidder alle kalorierne. Andekødet er, uden skind, ligeså magret som kylling.

Kartofler og sovs skal der også til juleaften. Både hvide- og brune kartofler. Spis færre brune kartofler for at spare på kalorierne. Du kan også bruge mindre sukker og smør, når du laver de brune kartofler, også skylle dem i vand inden de skal på den varme pande sammen med det varme sukker. På den måde vil sukkeret ikke klæge sig til kartoflerne på samme måde, og de bliver ikke så usunde.

Sovsen kan med fordel laves på bouillon fra anden eller stegen. Her tages væsken fra kødet, og fedtet suges ud, der kan tilsættes ekstra bouillon eller vand, og er sovsen ikke tyk nok, kan du jævne den med maizena.

Rødkål hører sig også til sådan et julemåltid. Men i stedet for den klassiske julerødkål, kan du lave en lækker og frisk rødkålssalt. Opskrift: Rødkålen skæres ud i fine strimler, og du tilsætter appelsin i små stykker, hakkede valnødder eller mandler, en smule citron og lidt olivenolie. Denne salat passer perfekt til alt det fede julemad, og den er sund og frisk.

Desserten – risalamanden. Den er uerstattelig og svær at gøre sundere. Man kan starte med at spare på piskefløden ved at putte flere mandler i end tidligere. Mandler er ikke direkte sunde, for de indeholder kalorier, men færre end piskefløde. Dertil skal du holde dig til den ene portion, som du faktisk kun kan spise, i stedet for at skovle indtil mandlen er fundet.

Når der så skal danses om juletræet og pakkes gaver op, så stil noget frugt frem sammen med, eller i stedet for, slikfadet. Frugt er kan erstatte den søde trang. Det kan både være tørret eller frisk frugt. Nødder er også sundere end marcipan og andet juleslik.

Mellem det hyggelige

I julen lægger mange motionen på hylden, men hvorfor gemme den helt væk? Det er muligt, at flette lidt motion ind i mellem alt det hyggelige, og hvem siger motion ikke kan være lidt hyggeligt?

Tag familien, veninden eller hunden med og gå en tur. Frisk luft og vind i håret kan give point på kalorieforbrændingen, også selvom det ikke er noget vildt. Du kan også motivere dig selv og andre Sundhed,-Sådan-kommer-du-sundt-igennem-julen--intext_3ved at prøve nye motionsformer. Træn derhjemme eller sammen med andre, det er sjovere og det bliver svære at slippe udenom, når man har en aftale.

Er det helt umuligt, at få tid til motionen i december, så husk på at nogle få minutter kan gøre forskellen. Bevægelse er vigtigt, og bare en lille gå tur et par gange om dagen kan gøre underværker. Lav sprællemænd og englehop ind i mellem, hvis i bager eller hygger der hjemme, både børn og voksne kan være med, og det er sjovere, når i er sammen om det.

Søvn

Julen kan være stressende, men du har sikkert nogle fridage. Nyd dem og prioriter søvnen højere end du vil gøre normalt. Mange, især kvinder, sover for lidt i hverdagen, og for lidt søvn giver en underlig trang til mad og kroppen får færre tid til at restituere. Sov mere og få mindre lyst til at det usunde, det gælder ikke kun i december, men også resten af året.