Køb næste års ferie til Black Friday

Black-Friday---Køb-næste-års-ferie-til-Black-Friday--fremhaevetBlack Friday har i de senere år bidt sig fast i Danmark.

Det betyder, at du kan se frem til spændende tilbud den 27. november 2015. Som noget nyt har du også mulighed for at købe hele rejser på Black Friday, der ellers traditionelt har været en dag, hvor du købte et nyt fjernsyn, nye lagner eller måske endda lidt nyt tøj til garderoben.

At du har mulighed for nu også at købe rejser og ferier på Black Friday er spændende, men der er flere ting, du skal være opmærksom på i denne forbindelse.

StyleTrends guider dig sikkert i mål – uanset, om det er en solstrand i Cypern, opdagelse i Østeuropa eller kultur i Rom!

Købet er endeligt

Hvis du køber en rejse på Black Friday gælder det samme, som hvis du på almindeligvis havde bestilt dine flybilletter og hotel – i hvert fald flybilletterne er endelige. Din eneste mulighed for at fortryde udløber normalt inden for 24 timer og marginalt længere, hvis der er tale om en rejse ud af Europa.

Vælger du senere at afbestille din rejse får du alene skatter og afgifter tilbage for dine flybilletter, hvilket udgør en mindre del af det samlede beløb.

Vær derfor sikker på, at du også er i stand til at rejse, når du booker dine flybilletter. Hvis du ikke kan tage af sted er du nødt til selv at sælge dem videre og betale det gebyr, flyselskaberne tager for at ændre navnet på billetterne.

Black-Friday---Køb-næste-års-ferie-til-Black-Friday--intext_1Faste datoer for rejser

De rejser du har mulighed for at købe på Black Friday er med faste datoer. Det kan eksempelvis være den 28. februar 2016 til den 6. marts 2016.

Det er ej heller muligt senere at bytte til andre datoer – i hvert fald ikke uden at være klar til også at betale for det. Hvad du kommer til at betale på Black Friday afhænger nemlig af udbud og efterspørgsel. Den 28. februar til 6. marts 2016 kan være billigere end ugen før, fordi det ikke er en del af skolernes vinterferie. Selve ferien koster mere fordi at efterspørgslen er større.

Det er gode nyheder for dig, der rejser uden børn og derfor er meget fleksibel – og knap så godt nyt for børnefamilien med 3 børn, der også gerne vil billigt afsted til sol, strand og afslapning.

Kvart-, halv- og helpension

Med din rejse får du normalt enten kvart-, halv- eller helpension. Det har ikke noget at gøre med din alderdomsopsparing, men i stedet hvor mange måltider, der er inkluderet i din rejse.

Med helpension får du morgenmad, middagsmad og aftensmad direkte på hotellet. Med halvpension får du normalt morgenmad og aftensmad, men du skal selv sørge for middagsmad. Med kvartpension er det alene din morgenmad, der er sørget for.

Black-Friday---Køb-næste-års-ferie-til-Black-Friday--intext_2Hvad der er defineret som halvpension og helpension kan variere fra land til land. Når du bestiller dine rejser på Black Friday er der ofte et punkt, der hedder ”Det med småt”. Det er også et punkt, du bør sørge for at læse, for der står vigtig information og hvor meget du præcis får med i rejsen – og hvad du selv skal sørge for.

Tommelfingerreglen er, at jo mindre pension, des billigere er din rejse også. Kvartpension i sig selv er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det betyder, du er nødt til at forlade hotellet for at få noget at spise, men så får du til gengæld også set noget af den lokale by, du befinder dig i.

Så får du mere ud af rejsen end blot muligheden for at lægge på en sandstrand hele dagen – selvom det naturligvis heller ikke skal undervurderes!

Kort varsel med rejse i december

De fleste rejser udbudt på Black Friday er med afrejse i vinteren 2016 – eller måske endda helt op til sommeren næste år.

Men enkelte rejser er også med afgang i december og januar. Du kan være heldig at finde billig transport til et af de mange skisportssteder i Sydeuropa, ligesom du kan finde flybilletter til Sharm El-Sheikh, hvor det stadig er varmt lige nu.

Fælles for de fleste af rejserne udbudt på Black Friday er også, at det er til europæiske destinationer. Det er sjældent mere end et par timer væk i fly. Det er således ikke her, du køber din verdensrejse eller turen gennem Thailand, Vietnam og Laos – det må du gøre til den pris, det nu engang koster.

Har du lyst til en forlænget weekend i december med kæresten eller familien kan det også lade sig gøre at booke på Black Friday – husk blot at være opmærksom på tilbud i løbet af hele dagen, da rejseselskaberne løbende opdaterer deres hjemmesider med de rejser, der nu er tilgængelige.

De korte ture går til destinationer som London, Paris, Berlin, Rom, Barcelona og Madrid – alle fantastiske byer, du har mulighed for at opleve en smule af ved bare at tage af sted i et par dage på et hyggeligt hotel.

Black-Friday---Køb-næste-års-ferie-til-Black-Friday--intext_3Husk rejseforsikringen

I Europa har du ikke behov for en rejseforsikring. Du har med det blå sygesikringsbevis ret til behandling lig den, landets egne indbyggere har ret til. Men hvis du tager udenfor Europa eller på en særligt farlig tur som eksempelvis skiferie eller ud at køre på scooter gennem et land bør du tegne en rejseforsikring.

Det kan ruinere dig at komme til skade de forkerte steder i verden – men det er en risiko, du kan fjerne for blot et par hundrede kroner og en rejseforsikring.

Husk at tegne rejseforsikringen i god tid inden du tager afsted; gerne samtidigt med, at du booker årets næste ferie direkte på Black Friday den 27. november 2015!